Politimand tvang sig til sex

55-årig politimand dømt for at misbruge jobbet til at få gratis sex

(Foto: Retten i Viborg)
(Foto: Retten i Viborg)

Retten i Viborg har netop idømt en 55-årig politimand fra Midt- og Vestjyllands Politi otte måneders fængsel for at misbruge sin stilling til at få gratis sex af en herboende intimmassøse fra Brasilien. Af dommen fremgår, at han er frifundet for voldtægt af kvinden.

Politimanden blev desuden dømt til at betale 40.000 kroner i erstatning til kvinden, som drev et bordel i Roslev nord for Skive.

Se også: Nul beviser i sex-sag mod politimand

Den dømtes forsvarer Mette Grith Stage siger til Ekstra Bladet, at hun er overrasket over dommen:

- Dommen kommer bag på mig, fordi der er tale om påstand mod påstand. Min klient er dybt rystet og vil selvfølgelig anke dommen til Vestre Landsret.

Se også: Politimand nægter sextvang af massagepige: Hun ville hævne en bøde

Anklager Christina Skov havde krævet op mod to års fængsel til den 55-årige, der er omfattet af navneforbud.

Under retssagen i sidste uge nægtede den 55-årige pure enhver form for seksuel forbindelse med den brasilianske massagepige, som han tidligere havde givet en bøde for overtrædelse af udlændingereglerne.

Politimanden gav i retten udtryk for, at kvindens anklager mod ham havde afsæt i den pågældende bøde.

Der optræder ingen tekniske beviser eller dna-spor i sagen, som har været efterforsket af Den Uanhængige Politiklagemyndighed (DUP)

Artiklen opdateres...