Skyderi opstod mellem soldater

En gerningsmand - en 34-årig soldat - er dræbt i skyderi med anden soldat

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Meget tyder på, at det skyderi, der ved midnat dansk tid brød ud på militærbasen Fort Hood i Texas, USA, opstod mellem to soldater på basen.

Det afvises fra officielt hold, at der skulle være terror bag skyderiet.

Se også: Soldat skød sig selv på p-plads

Indtil videre er 16 blevet meldt sårede og fire mennesker - heriblandt den ene formodede gerningsmand - blevet dræbt under skyderiet, der begyndte kl. 16.30 lokal tid.

Ifølge lokale medier og CNN skulle gerningsmanden være en 34-årig soldat fra basen. Men dette er ikke bekræftet fra officielt hold. Det vides heller ikke, om han blev dræbt af en anden soldat, eller om han skød sig selv.

Se også: Han gik amok i 2009: Dræbte 13

Angiveligt skulle den 34-årige dræbte soldat være lastbilschauffør i militæret og have været i fuld uniform under skyderiet.

Ifølge nyhedsbureauet AP bekræfter en officiel talsmand, at den formodede gerningsmand er blevet identificeret til at være en mand ved navn Ivan Lopez.

Han var ifølge NBC News var han under psykiatrisk behandling for post traumatisk stress syndrom og var i besiddelse af et våben, der ikke var registreret på militærbasen. Derfor havde gerningsmanden ikke lov til at bære våbnet på basen.

Se også: Skyderi på militærbase i Texas

Det vides ikke, hvad motivet til skyderiet er, eller hvad tilstanden på den anden soldat måtte være.

Under et kort pressemøde kl. 03 dansk tid meddelte hospitalpersonalet, at mindst seks personer er i behandling - flere i meget kritisk tilstand med skudsår både i hovedet og kroppen.

Fort Hood blev også i 2009 udsat for en sand massakre, da en gerningsmand åbnede ild på militærbasen og dræbte 12 og sårede 31.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 Fort Hood annoncerede pludselig på deres twitterprofil, at der var skyderi og at folk skulle holde sig inden døre. (Foto: Twitter)
5 af 5