Obama efter skyderi: Det er hjerteskærende

Præsident Obama fra Chicago - kalder skyderiet på Fort Hood for hjerteskærende

Obama under sit improviserede pressemøde fra Chicago. (Foto: AP)
Obama under sit improviserede pressemøde fra Chicago. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Præsident Obama holdt kort efter kl. 02 (dansk tid) en kort tale på et improviseret pressemøde i kølvandet på den sidste halvanden times udvikling på militærbasen Fort Hood i Texas.

Se også: Soldat skød sig selv på p-plads

Præsidenten var onsdag i Chicago, hvor han kaldte situationen på Fort Hood for 'hjerteskærende'.

- Jeg har lige fået den sidste rapport på telefonen. Vi følger situationen tæt, og vores Nationale Sikkerheds Team og FBI arbejder med folk på stedet for at sikre, at alle er i sikkerhed. Og jeg vil understrege, at vi gør alt, hvad vi kan for at komme til bunds i sagen, lød det fra en alvorlig præsident, der også understregede sagens alvor med tanke på, at det kun er fem år siden, at militærbasen sidst var udsat for en sand massakre med 12 dræbte.

- Det åbner smerten igen fra 2009, så vores tanker og bøn går til hele samfundet i Fort Hood - og vi vil hjælpe dem også i efterspillet. Vores hjerter er knust over, at det kan ske igen, kom det fra den amerikanske præsident.

Se også: Han gik amok i 2009: Dræbte 13

- Jeg vil ikke kommentere, når jeg ikke har fakta endnu, men jeg håber, at alle over hele landet vil tænke på menneskerne i Fort Hood. Mange af de folk har været meget og kæmpet på flere ture til Afghanistan og Irak. Folk skal kunne være i sikkerhed der, vi ved ikke hvad der er sket i aften men vores sikkerhed er igen blevet ødelagt, sagde Barack Obama.

1 af 3 Afspærringer rundt om militærbasen under skyderiet. (Foto: AP)
2 af 3 Fort Hood militærbase i Texas er en af de største i verden. (Arkivfoto: AP)
3 af 3 Obama under sit improviserede pressemøde fra Chicago. (Foto: AP)