32-årig mand sigtet for sex med barn

Østjysk mand fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for samleje med et barn under 12 år og besiddelse af børneporno

En 32-årig østjysk mand stilles kl. 11.30 i dag for en dommer i et grundlovsforhør ved retten i Randers. I følge Østjyllands Politi er manden anholdt på mistanke om at have haft samleje med en barn på under 12 år samt for besiddelse af børneporno.

Det er uvist, hvordan den anholdte stiller sig til sigtelserne. Strafferammen for samleje med et barn på under 12 år er fængsel i indtil 12 år.

Politiet vil af hensyn til det unge sex-offer begære lukkede døre under grundlovsforhøret, oplyser vagtchef Thomas Hinge.