Fire anholdt: 18-årig hugget i halsen med økse

18-årig blev fundet blødende ved Nørrekær i Rødovre. Han meldes uden for livsfare

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Politiet på den københavnske vestegn har anholdt fire unge mænd, efter en 18-årig torsdag aften blev fundet blødende i Rødovre med et øksehug i halsen.

- Den 18-årige er blevet ramt i halsen af en økse, fortæller Charlotte Skovby, der er vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

- Han er blevet opereret og er uden for livsfare, tilføjer hun.

Overfaldet, der skete på åben gade, fandt sted kort før klokken 21 torsdag aften ved Nørrekær i Rødovre.



Politiet ved Nørrekær i Rødovre. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet ved Nørrekær i Rødovre. (Foto: Kenneth Meyer)


Efterfølgende blev en sort Peugeot 206 set køre fra stedet, men om det er den bil, der har ført til anholdelsen af gerningsmændene, vil Charlotte Skovby ikke kommentere.

- De blev anholdt umiddelbart efter overfaldet, fortæller hun blot.

De fire anholdte mænd er alle i 18-20 års alderen, og to af dem vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Glostrup klokken 13.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig omkring omstændighederne og et muligt motiv til overfaldet.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

1 af 3 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 3 (Foto: Kenneth Meyer)