Hængt ud på Facebook: Jeg blev bange

Bilist, som bliver hængt ud på Facebook, føler sig udsat for en smædekampagne

Denne bilist blev hængt ud på Facebook efter en batalje med to cyklister. Opdateringen er delt 6000 gange. (Foto fra Facebook)
Denne bilist blev hængt ud på Facebook efter en batalje med to cyklister. Opdateringen er delt 6000 gange. (Foto fra Facebook)

Er du eller kender du bilisten, der blev hængt ud? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Bilisten, der blev hængt ud på Facebook efter en mindre episode med to cyklister i weekenden, er ikke tilfreds.

- Jeg føler, det er en smædekampagne, og det er svært, når en person kun lægger sin egen version op på Facebook, siger bilisten, der ønsker at være anonym, til nordjyske.dk.

- Da jeg så det, blev jeg først bange for, at politiet ledte efter mig som flugtbilist. Derfor ringede jeg til dem, fortæller han.

Se også: Bilist hængt ud på Facebook

I en opdatering på den ene af cyklisternes Facebookside, bliver bilisten beskyldt for at ramme cyklisterne med bilen og derefter flygte fra stedet. Opdateringen er efterfølgende blevet delt knap 6000 gange på Facebook. Men den anonyme bilist er ikke enig i udlægningen.

- Der sker det, at jeg kommer kørende bag to cyklister, som kører ved siden af hinanden. Jeg dytter af dem, fordi jeg ikke kan komme forbi, men da jeg så kan, banker den ene en hånd i biltaget. Jeg var egentlig på vej videre, men tænkte, at det ikke var okay, at han slog i taget. Så jeg kørte ind til siden længere fremme og gik dem i møde, fortæller bilisten til nordjyske.dk.

- Den ene kørte ind foran mig, tog et foto af mig med sin mobil og spurgte mig, hvad jeg havde at sige til mit forsvar. Jeg sagde til ham, at han skulle overholde færdselsloven, og at de skulle køre bag hinanden, fortæller bilisten.

Du kan læse hele interviewet med bilisten på nordjyske.dk.

Læs Ekstra Bladets interview med cyklisten Henrik Gammelholm, som skrev Facebook-opdateringen, her.





Nordjyllands Politi har talt med bilisten, og der kommer ikke en sag ud af episoden.