Nu starter retssagen: Cillas mor mødte dødsbilist i fængslet

46-årige Cilla Olander Johansson blev dræbt af vanvidsbilist på H.C. Andersens Boulevard i København - følg retssagen live på ekstrabladet.dk fra klokken 9.30

Bitten Weiss mistede sin datter Cilla i november. (Foto: Jonas Olufson)
Bitten Weiss mistede sin datter Cilla i november. (Foto: Jonas Olufson)




Følg retssagen mod 23-årige RJ herover

Da 23-årige RJ en nat i november satte sig ind i sin bil, havde han nok ikke forestillet sig, hvordan turen ville ende.

Men den formodede kombination af alkohol, stoffer og for høj fart endte fatalt. På H.C. Andersens Boulevard ramte den 23-årige ind i Cilla Olander Johansson, der var på vej hjem fra koncert sammen med en ven.

Hun blev revet ud af hånden på vennen og havde ikke en chance. Og tilbage sad familien - heriblandt Cillas mor Bitten Weiss - med en ubærlig sorg og en lang række spørgsmål.

Se også: Cilla dræbt i ulykke: Kræver rekordstraf til 23-årig



Se også: Vanvidsbilist skrev sms: Så farligt er det

- Lige efter ulykken var jeg så langt nede og så vred, at jeg tænkte, hvorfor man ikke bare klippede benene af de mennesker, der forvolder disse ulykker. De har ikke respekt for noget som helst, så hvorfor ikke klippe deres ben? Så kører de da ikke mere, siger Bitten Weiss til Ekstra Bladet.

- Men for at få ro på mig selv midt i sorgen var jeg nødt til at sætte ansigt på den mand, der dræbte min datter, lyder det videre.

Læs om hele Bitten Weiss' møde med RJ i Vestre fængsel her:

Bitten Weiss har mødt sin datters drabsmand i fængsel. (Foto: Jonas Olufson) Krimi Mor til trafikdræbt: Han er en stakkel

Retssagen mod den 23-årige starter ved Københavns Byret i dag, og dommen ventes at falde onsdag. Anklageren kræver rekordstraf - minimum fire års fængsel - til den unge mand, som er tiltalt for 21 overtrædelser af loven.

Udover at han - ifølge anklageskriftet - kørte mere end 90 kilometer i timen på en strækning, der tillader maksimalt 50, var han også påvirket af både alkohol og hash. Han kørte også uden kørekort, som han fik frakendt ved en dom i 2012 - og så kørte han over for rødt.

Se også: Cillas nevø: Vi er helt knuste



Se også: Cilla blev offer for vanvidsbilist

Han er også tiltalt for blandt andet at have kørt med stjålne nummerplader, have overhalet indenom samt for - da han blev taget for førnævnte - at have opgivet falsk navn, hvorved en uskyldig blev sigtet for flere strafbare forhold.

Den 23-årige har erkendt at være den, der førte bilen, som dræbte Cilla Olander Johansson, men det er endnu ikke kommet frem, hvordan han forholder sig til de øvrige punkter i anklageskriftet.

Ekstra Bladet følger sagen, og du kan følge med LIVE i boksen øverst i artiklen fra klokken 9.30

1 af 4 Cilla blev dræbt på stedet, da hun blev ramt af en bil på H.C. Andersens Boulevard. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)
2 af 4 Cilla blev dræbt på stedet, da hun blev ramt af en bil på H.C. Andersens Boulevard. (Privatfoto)
3 af 4 23-årige RJ er tiltalt for 21 overtrædelser af loven - heriblandt uagtsomt manddrab. (Privatfoto)
4 af 4 Bitten Weiss mistede sin datter Cilla i november. (Foto: Jonas Olufson)