Søn til trafikdræbt: Dødsbilist skal have hård straf

Cillas søn mødte tirsdag for første gang den vanvidsbilist, der dræbte hans mor i et kryds på H.C. Andersens Boulevard sidste år. I dag får 23-årige RJ sin dom

Leon mistede sin mor i november sidste år. Han håber på en meget hård straf til dødsbilisten. (Foto: Linda Johansen)
Leon mistede sin mor i november sidste år. Han håber på en meget hård straf til dødsbilisten. (Foto: Linda Johansen)

- Jeg håber, at han får den hårdeste straf, som man overhovedet kan få.

Sådan siger den trafikdræbte Cilla Olander Johanssons søn, Leon Olander, til Ekstra Bladet.

Tirsdag stod ansigt til ansigt med den 23-årige RJ, der er tiltalt for - og har erkendt - at have kørt den 46-årige Cilla ihjel i november sidste år.

Se også: 'Billederne fra ulykken kommer op hver eneste dag'

Han mener, at RJ bærer det fulde ansvar for drabet på hans 46-årige mor, og at der ikke er nogen formildende omstændigheder, siger sønnen, der for nylig er fyldt 15 år.

- Når jeg ser på ham, så virker han ligeglad, men han skal have det dårligt over, hvad han gjorde, siger den efterladte søn.

Læs hele hans historie om mødet med vanvidsbilisten, der dræbte hans mor, her:

Leon Olander mistede sin mor alt for tidligt. (Foto: Linda Johansen) Krimi Trafikdræbte Cillas søn: Jeg har et hul i hjertet

I retten tirsdag kom det frem, at RJ, der er beskyttet af et navneforbud, på den skæbnesvangre nat kørte fra Farum til København med spiritus i blodet og speederen presset i bund.

Ifølge vidner kørte han på et tidspunkt 230 km/t., og ifølge politiet var hans hastighed knap det dobbelte af de tilladte 50 km/t., da han ramte Cilla Olander Johansson på H.C. Andersens Boulevard.

Se også: Cilla dræbt i ulykke: Kræver rekordstraf til 23-årig

46-årige Cilla blev ramt med et brag og blev slynget godt 50 meter gennem luften. Sammenstødet var så kraftigt, at Cilla mistede sit ene ben og blev dræbt på stedet.

En betjent fra Københavns Politi nåede frem til Cilla ganske kort tid efter ulykken. Da sad hendes kæreste, som havde haft hende i hånden, da ulykken skete, allerede hos hende.

Bitten Weiss har mødt sin datters drabsmand i fængsel. (Foto: Jonas Olufson) Krimi Mor til trafikdræbt: Han er en stakkel

- Han sad og aede hende over håret. Jeg knælede ned, og han kiggede på mig og skubbede mig væk. Jeg fornemmede, at det var for at værne om hende - han var fuldstændig i chok, forklarede betjenten.

- Der var rigtig meget blod, forklarede han.

23-årige RJ har erkendt langt de fleste af de 21 forhold, der er rejst tiltale i og får sin dom onsdag.

1 af 3 Cilla blev ramt af en sølvgrå BMW og døde på stedet. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)
2 af 3 Cilla blev kun 46 år. (Privatfoto)
3 af 3 Leon mistede sin mor i november sidste år. Han håber på en meget hård straf til dødsbilisten. (Foto: Linda Johansen)