Politi: Han kørte ind i børnehave og dræbte lille pige

Mand flygtede fra ulykkessted, efter ifølge politiet at have kostet et barn livet og såret 11 andre

Politiet leder efter Robert Corchado, som mistænkes for at have påkørt en bil, som derfor bragede ind i børnehave i Florida, hvor en lille pige blev dræbt og flere andre børn såret. (AP Photo/Florida Department of Corrections)
Politiet leder efter Robert Corchado, som mistænkes for at have påkørt en bil, som derfor bragede ind i børnehave i Florida, hvor en lille pige blev dræbt og flere andre børn såret. (AP Photo/Florida Department of Corrections)

En fireårig pige er omkommet, 11 andre børn og en voksen kom til skade onsdag, da en bil ramte ind i en børnehave i Florida.

Et andet barn er fortsat i livsfare, mens fem andre er alvorligt sårede, lyder det fra hospitalskilder ifølge Daily News.

Politiet har sat jagten ind på den mand, som politiet mener er skyld i tragedien.

Manden smadrede i går eftermiddag lokal tid sin bil ind i en anden bil, som derved blev presset ind i den propfyldte børnehave KinderCare, som ligger i Winter Park uden for Orlando.

Den formodede gerningsmand er 26-årige Robert Corchado, som ifølge Daily News, har været anholdt mindst otte gange.

Han flygtede efter ulykken i sin bil. Den sølvfarvede Dodge Durango blev efterfølgende fundet parkeret i en indkørsel knap 2,5 kilometer væk uden Corchado.

Politiet frygter, at manden vil forsøge at komme ud af Orlando-området via den lokale lufthavn.

Børnenes skader går ifølge færdselspolitiet i Florida fra at være 'kritiske til mindre alvorlige'.

De sårede børn blev efter ulykken kørt til fem hospitaler i regionen, siger talskvinde Wanda Diaz fra færdselspolitiet.

To børn blev behandlet på ulykkesstedet, og en fireårig pige døde senere af sine kvæstelser, skriver Orlando Sentinel.

Der var ifølge Daily News mindst 50 børn i børnehave, da ulykken skete.

Den eftersøgte flugtbilist har ifølge Orlando Sentinel afsonet tre års fængsel for kokainhandel.

Han blev angiveligt også anholdt i december - sigtet for heroin- og kokainbesiddelse og for at flygte fra et færdselsulykkessted, men løsladt mod kaution.

1 af 2 Børnehaven i Florida var fyldt med børn, da en bil bragede ind i institutionen. (Foto: AP)
2 af 2 Politiet leder efter Robert Corchado, som mistænkes for at have påkørt en bil, som derfor bragede ind i børnehave i Florida, hvor en lille pige blev dræbt og flere andre børn såret. (AP Photo/Florida Department of Corrections)