Kvinde stukket i halsen på kollegium

25-årig mand anholdt efter knivstikkeri på kollegium i Albertslund. Knivoffer kom blødende ud af lejlighed og var i en periode i overhængende livsfare

Politiet har afspærret en del af Danmarks Internationale Kollegium, hvor et knivstikkeri torsdag morgen har fundet sted. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet har afspærret en del af Danmarks Internationale Kollegium, hvor et knivstikkeri torsdag morgen har fundet sted. (Foto: Kenneth Meyer)

Se video herover
______________________

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En kvinde, som tidligt torsdag morgen er blevet stukket i halsen med en kniv i en lejlighed i Vognporten i Albertslund, meldes nu uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jens Møller til Ekstra Bladet.

- Vi modtager en anmeldelse klokken 6.45, hvor anmelderen kommer forbi og ser den blødende kvinde komme ud af lejligheden, fortæller vagtchefen.

- Hendes tilstand er stabil, og hun er uden for livsfare. Vi regner med at kunne afhøre hende inden for et par timer, tilføjer han.

Kvinden bliver behandlet for sine skader på Rigshospitalets Traumecenter. I en periode svævede hun mellem liv og død.

Skete på kollegium
Gerningsstedet er et kollegieværelse i Albertslund.

- Vi har anholdt en 25-årig mand, som bor i lejligheden, siger Jens Møller.

- Den anholdte befandt sig i lejligheden, og han blev anholdt uden dramatik, tilføjer han.

Manden er foreløbig sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles torsdag eftermiddag i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at der er en relation mellem offer og gerningsmand, men vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse hvilken. Kvinden har afrikansk baggrund, men er ikke tilknyttet det internationale kollegium.

Kendt af politiet
Gerningsvåbnet - en kniv - er sikret i lejligheden, hvor politiets teknikere samler spor.

Den formodede gerningsmand er ifølge Jens Møller ikke i forvejen kendt af politiet 'for noget specielt'.

- Han er ikke hærdet kriminel, men han har en tidligere voldsdom, men det er mange år siden.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm.takst) eller mail til 1224@eb.dk.

1 af 5 Den blødende kvinde mødte på sin flugt en person, som ringede 112. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 5 Politiet har afspærret en del af Danmarks Internationale Kollegium, hvor et knivstikkeri torsdag morgen har fundet sted. (Foto: Kenneth Meyer)