19-årig sigtet for drabsforsøg

En 19-årig mand er blevet anholdt for et knivoverfald i Aarhus tirsdag aften

En 19-årig mand fra Brabrand blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for et knivoverfald i Aarhus.

Manden er sigtet for drabsforsøg og fremstilles i Retten i Aarhus senere fredag.

Overfaldet skete kl. 22.59 tirsdag aften på Banegårdspladsen i Aarhus.

En 23-årig tunesisk asylansøger blev under overfaldet udsat for peberspray og stukket tre gange i brystet med en større kniv.

Se også: 23-årig stukket ned på åben gade

To af knivstikkene var alvorlige, men offeret kunne i løbet af natten udskrives fra hospitalet efter endt behandling.

Han blev efterfølgende selv anholdt, da han var efterlyst som udeblevet asylansøger.

Kort efter midnat tirsdag aften blev en af de formodede gerningsmænd - en 19-årig mand - anholdt, da han selv henvendte sig på politigården.

Han blev dog løsladt af dommeren efter et grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Se også: Dommer løslader 19-årig i sag om knivstik i Aarhus

Knivoverfaldet skete ifølge politiet under et såkaldt internt opgør mellem den 23-årige asylansøger og gerningsmændene.