Ejendomsmægler: Sigtet Hash-betjent købte ejendom i Thailand

Sigtelse: Gennem fire år modtog 53-årig politimand hashpenge fra sin pusherkæreste

Betjenten blev anholdt ved politiets store aktion 14. marts i år.
Betjenten blev anholdt ved politiets store aktion 14. marts i år.

Svensk landidyl var ikke nok for sigtet hashbetjent - nu siger en ejendomsmægler, at den sigtede betjent tilsyneladende også havde købt fast ejendom i Thailand.

- Via email er vi blevet kontaktet af dansk politi i forbindelse med efterforskningen, hvor de spørger ind til vores en af vores kunder, skriver ejendomsmægleren i Thailand på sit website.

Det er dog uklart, hvor i landet, betjenten skulle have købt hus eller lejlighed. Ejendomsmægleren vil ikke overfor Ekstra Bladet kommentere eller gå i detaljer med sagen.

Se også: Sigtet: Betjent modtog hashpenge gennem fire år

Den 53-årige politibetjent blev anholdt, da politiet 14. marts slog til mod den organiserede handel med hash i og til Christianias Pusherstreet.

Se også: Fængslet betjents kæreste sigtet i stor hashsag

I forbindelse med sagen om den sigtede politimand har politiet været ganske tilknappede.

Mens de gerne forklarede sig bredt om de fem HA-rockere, der ligeledes er blandt de over 80 anholdte, så undlod politiet at nævne, at en betjent også var blandt de anholdte.

Se også: Hemmelig teori: Sigtet betjent levede af narkopenge

Nogle dage senere afslørede Ekstra Bladet den bemærkelsesværdige historie om den anholdte betjent.

Konkret er den 53-årige sigtet for ved i både Sverige og i Danmark i tidsrummet fra 1. november 2009 og til 14. marts, at have modtaget større kontante beløb fra ’TP’, som han vidste eller bestemt måtte formode, at pengene stammede fra narkotikakriminalitet.

Det meddelte Jens Rasmussen, advokaturchef, Københavns Vestegns Politi i går. Han vil ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger om betjentens mulige ejendomshandel i Thailand

På grund af habilitetsspørgsmål er sagen overdraget til omtalte politikreds.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er TP identisk med betjentens kæreste, der også er blandt de anholdte.

Betjentens kæreste, der har folkeregisteradresse på Christiania, er sammen række personer sigtet for 'som led i den organiserede hashandel på Christiania i perioden fra 21. januar i fjor til 17. januar i år med henblik på videreoverdragelse fra en hashbod at have medvirket til salg af mellem 180 og 361 kilo hash'.

De indtjente penge har den sigtede betjent ifølge politiet været med til at bruge løs af.

Han er nu løsladt, men stadig sigtet i sagen.