Rygsæk skaber kaos ved Boston-mindedag

Netop nu: En forladt rygsæk skaber kaos og bombefrygt tæt på maraton-målstregen

BOSTON, USA (Ekstra Bladet): Blot få timer efter, at mindehøjtideligheden for etårsdagen for Boston-bomberne, der dræbte tre og sårede 264 ved sidste års maratonløb, er ny bombefrygt brudt ud.

En efterladt rygsæk på vejen meget tæt på målstregen for maratonruten har her til aften lokal tid fået politiet til at evakuere området.

Dette billede blev symbolet på den meningsløse terror i Boston. Med begge ben sprængt bort hastes Jeff Bauman bort af blandt andet manden med cowboyhatten, Carlos Arredondo, der blev udråbt som dramaets helt. (Foto: AP/Charles Krupa) Tæt på Jeg så bombemanden i øjnene

Rygsækken blev opdaget blot kort tid efter, at de to brødre Paul og J.P. Norden, der mistede hvert sit ben under sidste års terrorangreb, havde gennemført maratonruten gående støttet af mange fans og familiemedlemmer.

Se også: Boston: Politiet undersøgte mulig bombe

Allerede tidligere på dagen undersøgte politiet en mistænkelig taske, som dog viste sig at være harmløs.

Her til aften har myndighederne dog evakueret en restaurant og området omkring den efterladte taske, som dog ligger tæt på den kirke, hvor der tirsdag aften lokal tid netop samtidig bliver afholdt gudstjeneste for sidste års bombeangreb.

Ekstra Bladet følger sagen...