To fængslet efter hjemmerøveri i Nordjylland

Offer og gerningsmænd kender hinanden. Mand i 40'erne blev røvet i sit hjem natten til torsdag

Ved du noget om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

To mænd i 40'erne er blevet varetægtsfængslet efter et hjemmerøveri i Hjørring Kommune natten til torsdag.

De to gerningsmænd er mistænkt for at have opsøgt en bekendt, der også er i 40'erne, på vedkommendes adresse omkring 3:30.

- Gerningsmænd og offeret har en relation til hinanden, siger vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Politiet ønsker ikke at komme med yderligere detaljer i sagen. Grundlovsforhøret torsdag blev holdt for lukkede døre.