Anklage: Udvist rumæner kom igen - og begik 22 indbrud

22 indbrud optræder i straffesag mod seks unge rumænske mænd, som ifølge politiet er omrejsende kriminelle

Rumænerne sendte tyvekosterne hjem i store postpakker. Det lykkedes politiet at opsnappe fem af dem. (politiofoto)
Rumænerne sendte tyvekosterne hjem i store postpakker. Det lykkedes politiet at opsnappe fem af dem. (politiofoto)

I juni 2013 blev en ung rumæner udvist af Danmark, men han vendte atter snuden mod nord.

Efter blot tre måneder var han i gang med organiseret indbrudskriminalitet i Valby, Charlottenlund, Allerød og andre steder.

Det hævder Nordsjællands Politi i anklageskriftet mod den 23-årige, der sammen med fem landsmænd er tiltalt for i alt 22 indbrud.

Se også: Sendte tyvekoster hjem til Rumænien i postpakker

Gruppen er et eksempel på fænomenet med omrejsende kriminelle, mener politiet.

Se også: Politikere vil stoppe udenlandske indbrudstyve

Sagen kaldes 'Six-pack' af specialgruppen Task Force Indbrud, fordi de mistænkes for at have sendt flere pakker med tyvekoster til hjemlandet.

Ansatte på et postkontor i København anede uråd, da der gik hul på en forsendelse, og kontaktede politiet.

En blev anholdt på postkontoret, og de øvrige blev fundet på et hotel på Nørrebro i København.

Retssagen begynder onsdag ved Retten i Lyngby, og det var netop en dommer ved denne byret, der i juni sidste år bestemte, at den 23-årige skulle udvises.

Se også: Messerschmidt: Danmark er forbrydernes slaraffenland

Allerede i september var han dog atter på dansk jord, hvor han - ifølge anklageskriftet - havde travlt med at stjæle smykker, computere og andre ting i Valby.

Derefter blev hjem i Hillerød, Allerød, Dyssegård, Hellerup, Gentofte, Charlottenlund, Holte, Lyngby og Søborg plyndret, hævdes det.

Sagen er en blandt flere med omrejsende kriminelle, som Task Force Indbrud har efterforsket.

I en anden sag, som endnu ikke er klar til retten, er tyvekoster blevet fragtet med busser, som ugentligt kører fra Stockholm og København til Rumænien.

Se også: Slikkede sol i haven: Tyv tømte huset

I den hidtil største sag om grov organiseret indbrudskriminalitet engagerede to mænd bosat i Nordsjælland grupper af tilrejsende tyveknægte som medarbejdere.

Ifølge Østre Landsret havde Steva Boc og Ioan Lascu ligefrem en 'forretningsmodel' for kriminaliteten. Kilovis af guld- og sølvsmykker blev sendt til familiemedlemmer i Berlin.

De to mænd blev i januar idømt fængsel i henholdsvis syv og seks år. Politiet anslår, at de grupper, som mændene styrede, begik op mod 200 indbrud.

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 En rumæner står bag mindst 22 indbrud, mener politiet. (Foto: Thomas Borberg)
4 af 4 Rumænerne sendte tyvekosterne hjem i store postpakker. Det lykkedes politiet at opsnappe fem af dem. (politiofoto)