Tiltalt om Ricko-drab: Jeg så ikke kniven

Den tiltalte Hikmet Sahbaz så ikke, at den 19-årige Ricko Træholdt blev stukket ned, men kun at han fik tildelt nogle knytnæveslag

(Foto: Anthon Unger/Privatfoto)
(Foto: Anthon Unger/Privatfoto)

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Ifølge den ene af de tiltalte, 17-årige Hikmet Sahbaz, så han ikke, da den 19-årige Ricko Træholdt i oktober sidste år blev stukket ned og dræbt på Høje Taastrup Station.

- Jeg er i gang med at blive overfaldet, og da jeg kommer op, ser jeg, at Ricko får tildelt det, der ligner nogle knytnæveslag. Jeg ser på ingen måde en kniv, siger Hikmet Sahbaz i retten i Glostrup.

Anklagemyndigheden prøver i dag at finde ud af, hvordan de to tiltalte oplevede det masseslagsmål i Høje Taastrup, hvor den 19-årige Ricko Træholdt blev dræbt af to knivstik i halsen og i brystregionen.

- Jeg opfatter først, at der er blevet brugt en kniv, da jeg ser en af de andre fra overfaldet halte. Jeg ser først kniven, da jeg kommer ud i bilen, og vi kører væk fra stationen, siger han og fortsætter:

- Da jeg kommer ud i bilen, er jeg meget chokeret, og jeg føler mig skidt tilpas.

Se også: Dræbte Rickos mor bryder sammen i retten

Det var et masseslagsmål, der kostede Ricko Træholdt livet, og det startede ifølge Hikmet Sahbaz fordi, at der tidligere på dagen var sket et overfald på ham og en af hans tætte venner, hvor der også blev brugt kniv.

Efter overfaldet på den tiltalte render han senere på aftenen ind i nogle af overfaldsmændene, hvor Ricko Træholdt også er til stede.

Her uddeler han et knytnæveslag til en af overfaldsmændene, og det er der, slagsmålet for alvor starter.

- Jeg får knytnæveslag og spark af Ricko, men jeg rør ham ikke på noget tidspunkt. Og jeg ser ikke, at han bliver stukket, slår han fast.

Se også: Anklaget for mordet på Ricko: Ankommer grinende til retten

Hikmet Sahbaz nægter sig skyldig i drabet på Ricko Træholdt .

Ekstra Bladet følger sagen …