Norwegian-fly fra København nødlandet

Et fly på vej mod Oslo fra København er nødlandet i Göteborg

Ved du noget? Send os et tip på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Et Norwegian-fly, som var på vej fra København til Oslo, er nødlandet i Göteborg efter en bombetrussel.

- En person har sagt, at han havde en bombe i bagagerummet, siger Björn Blixter fra Göteborg Politi til Aftonbladet.

Der var 94 passagerer om bord på flyet, som alle blev evakueret i Landvetter Lufthavn, hvor flyet holder lige nu. Bombespecialister er på vej til stedet.

Flyet er en norsk Boeing 737, som var sat til at lette fra Kastrup Lufthavn klokken 15:30. Flyet lettede dog først klokken 15:53 og var sat til at lande i Oslo klokken 16:40, men blev altså tvunget til at mellemlande.

- Flyet fik en bombetrussel imod sig, og kaptajnen besluttede sig for at foretage en sikkerhedslanding, siger kommunikationskonsulent Daniel Kirchhoff i Norwegian til Ritzau

De 94 passagerer blev kørt væk fra flyet med bus.

Svenske Flygräddningscentralen bekræfter, at flyet er nødlandet på grund af en bombetrussel.

Truslen skulle være fremsat kort efter, at flyet lettede fra Kastrup Lufthavn.

Nødlandingen påvirker lufttrafikken i Landvetter, hvor alle ankommende og afgående fly er stoppet.

Ved du noget? Send os et tip på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk