Passagerer læste om bombetrussel på nettet

Flypersonalet havde endnu ikke fortalt passagererne på det evakueret fly om bombetrusslen, før medierne skrev om historien

Ved du noget? Send os et tip på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

For mindre end en time siden måtte et Norwegian fly fra Kastrup Lufthavn nødlande i Göteborg på grund af en bombetrussel.

Men de 94 passagerer vidste ikke, hvorfor flyet pludselig nødlandede, før de tjekkede deres mobiltelefoner.

- Da vi kommer ud af flyet, er der en masse politibiler, brandbiler, og der er endda en helikopter i luften. Vi vidste ikke, hvad der skete, og det var først, da vi læste det på diverse nyhedssites, at vi finder ud af, at der har været en bombetrussel, siger en 35-årige dansk kvinde, der var passager på flyet, til Ekstra Bladet.

Se også: Norwegian-fly fra København nødlandet

Flyet var på vej til Oslo og blev tvunget til at nødlande godt halvtreds minutter inde i flyvningen.

I første omgang spurgte flypersonalet gennem højtalerne, om der var nogle, der kunne tale russisk, og derefter fortalte personalet, at flyet blev nødt til at nødlande i Göteborg, beretter flere passagerer, som Ekstra Bladet har været i kontakt med.

- Det var ret vildt, da vi kom ud, og man kunne godt se, at der var noget, der var galt, fordi politiet ankom med masker. Men lige nu er stemningen faktisk stille og rolig. Vi snakker jo tingene igennem med hinanden, fortæller kvinden.

Ifølge flere danske passagerer som Ekstra Bladet har været i kontakt med var den den mand, der sad på det bagerste sæde i flyet, der er blevet anholdt.

Se også: Dansk vidne ombord: Vi er alle under mistanke efter bombetrussel

- Han så ikke helt frisk ud, og der sad en stewardesse ved siden af ham, siger kvinden.

Den 29-årige Lefteris Christou var også passager på flyet.

- Da vi alle er ude bliver manden ført ud af flyet og lagt ned på græsset, hvor han bliver lagt i håndjern og senere kørt væk.

Den anholdte er nu sigtet for sabotage.

Politiet er i gang med at gennemgå passagerlisterne, og de kan endnu ikke sige, hvornår der kommer passagererne kommer på det næste fly.

Ved du noget? Send os et tip på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4