Ingen forbrydelse bag 41-årigs død

Der lå en ulykke og ikke en forbrydelse bag en 41-årig afrikaners død på en sti i Albertslund

Han havde brugt sine sidste penge på et nærliggende værtshus, og en 41-årig svensk statsborger af etiopisk herkomst endte derefter sit liv på en sti nær et indkøbscenter i Albertslund.

Dødsfaldet blev hele søndagen efterforsket som mistænkeligt, men efter en obduktion i dag slår politiet nu fast, at den 41-årige omkom i en ulykke. Han faldt og slog hovedet, og dét døde han af, oplyser politikommissær Hans Tonnensen, Københavns Vestegns politi.

Den 41-årige havde både sit dankort og sin mobil på sig, da han blev fundet, men ingen penge. Dem havde han dog brugt på værtshuset, og et avisbud så den 41-årige to gange på sin rute, hvor afrikaneren 'tumlede rundt' beruset. Anden gang avisbudet så ham, havde den 41-årige taget sin jakke af.

- Han er faldet uheldigt, og har slået baghovedet, siger Hans Tonnesen.

Se også: Mand fundet død på sti

Den 41-årige var kendt af politiet, men ikke i kriminel sammenhæng. Han var kendt i det psykiatriske system og for alkoholmisbrug.

Han blev fundet død søndag morgen ved 5.30-tiden på en sti af forbipasserende, og på grund af hans kvæstelser i hovedet kunne politiet ikke udelukke, at der var tale om en forbrydelse.

1 af 2 
2 af 2