Stjerneinstruktør taber sag: Skal betale kæmpe beløb

Københavns Byret har afsagt dom i en sag mod Nicolas Winding Refn. Instruktøren skal betale et beløb på godt en halv million kroner til advokatfirma

I går blev han en del af juryen, der skal uddele de Guldpalmen. I dag er han blevet pålagt at betale knap en halv million
I går blev han en del af juryen, der skal uddele de Guldpalmen. I dag er han blevet pålagt at betale knap en halv million

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet) :Der er ikke langt mellem de gode og dårlige nyheder for Nicolas Winding Refn.

I går blev han udpeget til juryen, der uddeler Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes, men bare 24 timer efter er han blevet pålagt at betale 484.000 kroner plus 64.000 i sagsomkostninger til advokatfirmaet Brix Jensen Havemann

Sagen stridspunkt drejer sig om, hvorvidt Brix Jensen Havemann har udført advokatbistand for Nicolas Winding Refn eller ej. Instruktøren påstår, han aldrig har fået, mens Brix Jensen Havemann hævdede det modsatte og fik ret. Derfor opstod søgsmålet og striden.

Ekstra Bladet var de eneste til stede, da dommen blev afsagt i retssal 36 i Københavns Byret.

- Thi kendes for ret: Sagsøgte skal inden fjorten dage betale 484.374 kroner til advokatfirmaet Brix Jensen Havemann. Sagsøgte skal endvidere betale sagens omkostninger på 64.000 kroner, lød dommen

Sagsøgeren mente, at Michael Havemann har været Nicolas Winding Refns personlige advokat for ti år siden. Men Nicolas Winding Refn mener derimod, at han aldrig har personligt fået advokatbistand fra Michael Havemann - han havde angiveligt en helt anden advokat.

Men Københavns Byret har altså givet Michael Havemann ret, og derfor må stjerneinstruktøren finde dankortet frem inden fjorten dage

Ekstra Bladet har talt med Nicolas Winding Refns advokat, Christian Alsøe, der først vil kommentere domsafsigelsen, når han har fået den på skrift. Brix Jensen Havemanns advokat på sagen, Mikael Thorstholm har ingen kommentarer til dommen.

Ført bag lyset
Under retsmødet påstod instruktøren, at han angiveligt var blevet ført bag lyset af de folk omkring ham, der stod for de praktiske ting i hans produktionsselskaber. Særligt en mand - hans tidligere makker.

- Det vigtigste for mig var min kunstneriske frihed, da jeg ikke er ret god til de praktiske ting. Jeg blandede mig ikke i min makkers ting, ligesom han ikke blandede sig i mine film, sagde Nicolas Winding Refn for en måned siden.

Brix Jensen og Havemann har blandt andet ført flere sager i Nicolas Winding Refns navn, men det har han, ifølge ham selv, aldrig fået at vide. Det eneste hans partner fortalte ham var, at de ville vinde sagerne, så han skulle ikke bekymre sig.

- Det eneste jeg koncentrerede mig om var at lave Pusher 2 og 3, så vi kunne betale de penge, vi skyldte. Jeg regnede derfor med, at folkene omkring mig havde styr på det med advokaterne. Derfor blandede jeg mig ikke, sagde Nicolas Winding Refn i Københavns Byret.

Nicolas Winding Refn understregede yderligere, at han aldrig har set papirer eller fakturaer på det arbejde, som Brix Jensen og Havemann påstår, de har udført for manden bag kultfilmen Pusher og Hollywood-succesen Drive. Han koncentrerede sig udelukkende om sine film.

1 af 2 
2 af 2 I går blev han en del af juryen, der skal uddele de Guldpalmen. I dag er han blevet pålagt at betale knap en halv million