35-årig anholdt efter skyderi i industrikvarter

En mand blev tirsdag aften opsøgt af flere personer i sit hjem. Det endte med, at der blev affyret flere skud

Politiet mødte talstærkt op i området, hvor skuddene faldt tirsdag aften. (Foto: Anders Brohus)
Politiet mødte talstærkt op i området, hvor skuddene faldt tirsdag aften. (Foto: Anders Brohus)

En 35-årig mand er anholdt efter tirsdag aftens skyderi i Hedensted mellem Horsens og Vejle.

Se også: TV: Skyderi i industrikvarter

En mand blev tirsdag aften opsøgt af nogle personer i sit hjem i et industriområde i den vestlige del af byen. Det kom til tumult, og der blev affyret mindst to skud mod manden. Ingen blev ramt eller kom fysisk til skade.

- Klokken 00:30 anholdt vi en 35-årig mand fra lokalområdet, og vi er på udkig efter nogle flere personer, siger Hans Hoffensetz, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi

Manden, der endnu ikke er afhørt, satte sig ikke til modværge under anholdelsen.

Hans Hoffensetz kan ikke fortælle, om politiet har sikret gerningsvåbnet:

- Vi har stadig nogle personer, vi leder efter og er tilbageholdende med oplysningerne.

Offeret er ifølge politiet en 'ganske almindelig borger', og politiet sætter ikke aftenens hændelse i forbindelse med rockere eller andre grupperinger.

- Vi vil gerne berolige folk i forhold til, at det her ikke har noget at gøre med hverken bande- eller rockerkriminalitet, siger Hens Hoffensetz til Ekstra Bladet.

Han tilføjer:

- Vi efterforsker skyderiet ud fra en formodning om, at det er udløst af en intern uoverensstemmelse, hvor gerningsmændene har opsøgt manden, som blev forsøgt skudt.

Han kan ikke komme ind på, hvorvidt den anholdte er tidligere kendt af politiet.

Politiet leder fortsat efter den anholdtes formodede medgerningsmænd.

Den anholdte er sigtet for forsøg på uagtsomt mandrab.

Politiet hører gerne fra personer med viden om sagen. Ring til 114, hvis du har oplysninger at bidrage med.

Ved du noget? Så tip os. Sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 
2 af 2 Politiet mødte talstærkt op i området, hvor skuddene faldt tirsdag aften. (Foto: Anders Brohus)