Qvortrup forlader flyverskjul: Jeg kommer til at skuffe en masse mennesker

På trods af Se og Hør-skandalen holder Henrik Qvortrup sin aftale med Borgerforeningen i Kulturhus Svendborg

(Foto: Mogens Flindt).
(Foto: Mogens Flindt).

Se tv-interviewet med Henrik Qvortrup over artiklen

Danmarks PT mest jagede mand - Henrik Qvortrup - kommer her til aften frem af sit flyverskjul.

Han skal holde foredrag i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg kl. 20.00.

Ekstra Bladet er på stedet, og prøver at få en kommentar fra hovedpersonen om Se og Hør-skandalen.

Men det lykkedes dog ikke.

- Ingen kommentarer, blev gentaget igen og igen af Henrik Qvortrup foran kødranden af journalister.

- Jeg kommer til at skuffe de mennesker, der er kommet i dag for at høre mere om Se og Hør-skandalen, tilføjede foredragsholderen, inden han maste sig igennem folkemængden.

Foredrag om politik
Den tidligere chefredaktør på Se og Hør og politisk kommentator på TV2, Henrik Qvortrup, har gemt sig for pressen, siden skandalen om Se og Hørs systematiske overvågning af kendtes konti begyndte at rulle.

Se og Hør-skandalen udvikler sig dag for dag. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto) Krimi It-specialist: Overvågning kan fortsat være aktiv

Det er dog ikke skandalen, der er har fået Qvortrup frem i lyset, det er derimod et foredrag om kommunikation, politik og spin.

Lise Bondesen, tidligere underholdningsredaktør på Ekstra Bladet, fortæller om sin tid på Se og Hør. (Foto: Jan Sommer) Krimi Hele nyhedschefens forklaring: Sådan gjorde vi på Se og Hør

- Jeg talte med Henrik i går, og det første, han sagde, var, at han ikke ringede for at aflyse. Han ville holde sin aftale uanset hvad. Det var jeg naturligvis meget glad for, sagde den daglige leder af kulturhuset, Claus Bjerregaard til Ekstra Bladet torsdag formiddag.

Næsten udsolgt

Se også: Avis: 16 Se og Hør-ansatte kendte til hemmelig kilde

Claus Bjerregaard bookede Henrik Qvortrup for trekvart år siden til at komme og tale om kommunikation, politik og spin. På det tidspunkt vidste ingen, at den tidligere politiske kommentator ville befinde sig midt i en sand mediestorm.

- Ingen havde jo set dette komme. Men jeg er da ret sikker på, at al opmærksomheden omkring Henriks person har gjort, at vi næsten har udsolgt. Der er kun 50 billetter tilbage lige nu, og de skal nok blive solgt i løbet af dagen, lød det fra Claus Bjerregaard, der også gerne vil pointere, at han synes Qvortrups valg er meget modigt.

Se også: Henrik Qvortrup risikerer flere fyringer

- Det er ret vildt, at han har det overskud. Han har nok mange andre ting at tænke på lige nu. Så jeg er meget spændt på, hvordan det går i aften, siger han.

Claus Bjerregaard er overbevist om, at der til aftenens foredrag vil komme en del journalister fra diverse medier. De skal dog ikke regne med, at de kan komme gratis ind til arrangementet.

- De må købe billet ligesom alle andre. Og så skal de ikke regne med, at det er et pressemøde, hvor de kan stille spørgsmål til den verserende Se og Hør-sag. Den går altså ikke. Så jeg er klar til at gribe ind, hvis nogen prøver at ændre dagsorden. Det har jeg også talt med Henrik om, sagde Claus Bjerregaard.