TV: Hang i håret: Cirkusartister styrtede 12 meter ned

Otte kvindelige akrobater hårdt kvæstet under forestilling i Rhode Island, da et kabel knækkede

Adskillige cirkusartister kom til skade, da sikkerhedsudstyret svigtede under en forestilling i Providence, Rhode Island, søndag middag.

Otte kvindelige akrobater, der var i gang med et nummer, hvor de hang i deres hår, styrtede mellem 8-12 meter ned, da det kabel, der holdt dem oppe, knækkede.

Akrobaterne var netop begyndt på showet, hvor de svingede igennem luften holdt oppe af deres hår, da sikkerhedsudstyret gik i stykker.

Ingen af cirkusartisterne, der hang i forskellige højder, skreg i første omgang, da de faldt mod jorden, men der lød et gisp fra publikum, som først var i tvivl om, hvorvidt styrtet var en del af forestillingen, fortæller en af gæsterne, som var i cirkus med sine to børn.



Flere af akrobaterne blev alvorligt kvæstet, da de styrtede mellem otte og 12 meter ned mod jorden. (Foto: AP)
Flere af akrobaterne blev alvorligt kvæstet, da de styrtede mellem otte og 12 meter ned mod jorden. (Foto: AP)


En anden fortæller til AP:

- Det kollapsede bare. Alle flippede ud. Vi hørte en raslende lyd, og så pigerne begyndte at skrige, siger Sydney Bragg.

- Alle var i chok. Det var et meget overvældende syn, siger en anden.

Det er ikke oplyst, hvilke former for skader, artisterne har pådraget sig, men de forventes alle at overleve, fortæller talsmand Stephen Payne fra Feld Entertainement.



(Screendump/AP)
(Screendump/AP)


Der er nu en efterforskning i gang om, hvordan ulykken kunne ske.

- Vi samarbejder med de lokale myndigheder og vores sikkerhedsteam for at finde ud af, hvad der skete og for at sikre, at apparaturet er sikkert for vores performere, siger talsmanden Stephen Payne.

En artist, der stod i manegen, blev også kvæstet, og omkring 10 andre artister kom lettere til skade under ulykken.

Efter ulykken blev resten af forestillingen aflyst, og publikum kan få refunderet deres billetter.

1 af 3 Redningspersonale var hurtigt til stede og hjalp de kvæstede cirkusartister. (Foto: AP)
2 af 3 
3 af 3