Rekorddom for trafikdrab er stadfæstet

Østre Landsret har idømt en 23-årig mand fire år og seks måneders fængsel for trafikdrab ved Tivoli i København sidste år. Dermed er byrettens dom stadfæstet.

Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)
Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)

Den 23-årige Ramze Abdullah Hassan Jabr er mandag i Østre Landsret idømt fire år og seks måneders fængsel, efter at han 2. november sidste år påkørte og dræbte Cilla Olander Johansson. Desuden er han fradømt kørekortet for bestandigt.

Se også: Cillas kæreste: Rekordstraf til vanvidsbilist er ikke nok

Dermed stadfæster landsretten den dom, som Københavns Byret i april nåede frem til, og som er den hidtil hårdeste i sager om trafikdrab.

Se også: Vanvidsbilist fik rekorddom: Nu vil jeg være pædagog

Sammen med sin kæreste var Cilla Olander Johansson på vej hjem gennem byen efter en glad aften på bluesbaren Mojo i København.

Men på et splitsekund endte aftenen i en tragedie, da Ramze Abdullah Hassan Jabr kom blæsende ad H.C. Andersens Boulevard med mindst 91 kilometer i timen og med både alkohol og hash i blodet. Hans promille blev senere målt til at have været 1,01.

I fodgængerovergangen ved Tivoli ramte bilen Cilla Olander Johansson, og hendes kæreste var ganske tæt på også at blive offer for den 23-åriges vanvidskørsel.

Se også: Cillas kæreste: Rekordstraf til vanvidsbilist er ikke nok

Med i bilen var tre passagerer, der havde været med til en fest i Farum. To kvinder, der var med i bilen, forklarede i sin tid i byretten, at hastigheden mellem Farum og København var over 200 kilometer i timen.

Se også: 23-årig erkender: Jeg kørte Cilla ihjel

Da de nåede København kørte Ramze Jabr tre gange over for rødt. Først var han centimeter fra at ramme en kvinde, og ud for Tivoli gik det så galt, da han ramte Cilla Olander Johansson, der døde efter ganske få minutter.

1 af 2 Cilla Olander Johansson blev kørt ihjel og blev 46 år (Privatfoto)
2 af 2 Ramze Jabr har adskillige domme på sit noget tvivlsomme CV. (Privatfoto)