Rockerforening Kræver personoplysninger i bytte for gode råd

Simpelt råd kan være dyrt - kræver tilmelding i TBM for simpel rådgivning

Michael Green er manden bag Foreningen af Tidligere Bandemedlemmer TBM. (Foto: Ernst Van Norde)
Michael Green er manden bag Foreningen af Tidligere Bandemedlemmer TBM. (Foto: Ernst Van Norde)

Overfor samfundet ønsker foreningen at fremstå som den fremstrakte hånd, der trækker udsatte figurer ud af rocker- og bandemiljøet. Virkeligheden er dog en ganske anden - det har ekstrabladet.dk indgående dokumenteret.

Læs her:

Her et anonymeret uddrag af den oprindelige regning på 75.000 kroner, som rockerforeningen forsøger at få Vejle Kommune til at betale på en gang. Kommunen nægter dog at betale forud - de 25.000 falder ifølge kommunen efterfølgende i tre rater. De 75.000 dækker tre måneders ophold - men den unge mand smides ud af TBM efter blot et par måneder. Alligevel har foreningen modtages hele beløbet fra kommunen. 112 - 26. jan. 2013 - kl. 23:12 Skattepenge ender blindt hos rockerforening

Samtidig kan en simpel anmodning til foreningen om et godt råd være dyr.

Foreningen Tidligere Bandemedlemmer (TBM) kræver fuld tilmelding for blot den mindste rådgivning. Her kræver foreningen adgang til alle personfølsomme oplysninger - inklusive fuldt cpr-nummer.

Ingen hjælp
Uden oplysningerne er foreningen ikke villig til at yde nogen som helst form for hjælp.

Ekstra Bladet har været i kontakt med forældrene til en ung mand, der ønskede at forlade bandemiljøet. Af hensyn til sønnens sikkerhed vil forældrene være anonyme.

På grund af sønnens udsigtsløse situation tog forældrene derfor via mail kontakt til TBM. Her svarede TBM, at foreningen gerne ville have beskrevet sønnens situation, hvilket forældrene gjorde. På grund af sønnens situation valgte forældrene dog at undlade at nævne sønnen ved navn eller oplyse lignende nøgleoplysninger.

Bekymrende svar
– Vi må er meget påpasselige. Det er en ond verden, hvor vi må være på vagt overfor alle, siger forældrene til ekstrabladet.dk.

Men i stedet for et enkelt råd eller to, fik de fortvivlede forældre følgende svar her gengivet ordret:

Kære XXX

TBM har læst din mail vedr. din søns situation. Forstår både din og hans frustration, men for TBM kan være din søn behjælpelig, er det en nødvendighed, at din søn tilmelder sig TBM.

TBM er af sikkerhedsmæssige grunde af hensyn til alle vores medlemmer nød til at sikre os, at TBM ved hvem de er i kontakt med- og til.

TBM kan og må kun hjælpe personer, som tilmelder/registrerer sig i TBM, og derfor skal din søn registrere sig på registreringssiden på hjemmesiden, og derefter udfylde TBM-registreringen med alle sine personfølsomme oplysninger.

Denne TBM-registrering er kun til TBM´s interne brug, og bruges i forbindelse med kontakt til kommuner eller Kriminalforsorgen

Bedste bandefrie hilsner, TBM

På baggrund af svaret valgte forældrene at trække følehornene til sig.

Grænseoverskridende
– Svaret bekymrede os. For hvad skal TBM bruge de oplysninger til, spørger forældrene.

– På os virkede det, som TBM var opsatte på for enhver pris at få et navn samt de personfølsomme oplysninger. Eventuelt kunne det bruges af foreningen, så de kunne forsøge at presse kommunen for penge, siger forældrene.

Læs her:

Se også: Rockerforening narrede lån ud af firma

Læs her:

Se også: Advarede kommune mod rockerforening - og blev fyret

Læs her:

Se også: Rockerforening giver sig: Betaler gæld før fogedsag

– Samtidig ved vi jo heller ikke, om et eller flere medlemmer i foreningen stadig kan have skjulte kontaktet til rockermiljøet. Eller, hvor mange i foreningen, der fik adgang til oplysningerne, siger forældrene og tilføjer:

– Det var meget grænseoverskridende, at foreningen i en så følsom situation og før, der overhovedet var etableret den mindste kontakt, krævede den slags personlige oplysninger.

– Vi er i en prekær og følsom situation. Derfor vi udleverer ikke bare de oplysninger. Men TBM krævede dem for et godt råd. Vi spurgte egentlig bare efter lidt vejledning, siger forældrene.

Samtidig forsøgte svarmailen tilsyneladende at fremstille TBM-foreningen i et semi-officielt skær med et reguleret forhold til det offentlige.

Især sætningen ’ TBM kan og må kun hjælpe personer...’, gav rynkede øjenbryn.

– Hvem har givet dem den bemyndigelse, eller var det bare et forsøg på, at få foreningen til at fremstå som om, de er en del del af det myndighedsregulerede system, spørger de undrende forældre.

Intet kan være mere forkert. Det har ekstrabladet.dk og Ekstra Bladet gennem en række artikler beskrevet.

Læs her:

- Når man kigger på det officielle exitprogram, så har politiet fået syv bandemedlemmer ud. Vi har over 300 tilmeldinger i vores system. Så der er noget, som ikke fungerer, mener talsmanden for rockerforeningen TBM, Michael Green. (Arkivfoto: Ernst van Norde) 112 - 27. jan. 2013 - kl. 09:30 Politiet nægter støtte til rockerforening

Rigspolitiet har tidligere følt sig nødsaget til at gøre opmærksom på, at de intet samarbejde har med TBM.

Michael Green og TBM vil ikke kommentere sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere