TV: Baby faldt ud fra anden sal - grebet af mand

Et lille barn styrtede næsten i døden, men blev reddet i sidste sekund

Det var i absolut sidste øjeblik, at en et-årig kinesisk dreng, der styrtede ud fra et vindue på anden sal, blev reddet fra døden.

Midt i et kraftigt uvejr i byen Zhongshan i Guangdong-provinsen fik butiksejeren Mr. Li nemlig øje på barnet, som angiveligt var kravlet ud for at lede efter sin mor.

Flere personer løb ind i bygningen for at redde barnet, men som billederne fra kinesisk tv viser, blev Mr. Li og en anden mand stående på gaden.

Mr. Li greb barnet - sekundet inden det ramte jorden.

- Jeg tænkte ikke så meget, på det tidspunkt. Jeg var bare bange for, jeg ikke greb ham, siger Mr. Li.

- Det var ren instinkt.

Den et-årige blev efterfølgende genforenet med sin mor.