77-årig skudt: Sønnen bankede ham aftenen før

47-årig søn mistænkt for drabet på sin far

(Foto: Ernst van Norde)

Flere dages tumult og slagsmål mellem en 77-årig mand og hans 47-årige søn endte morges tragisk, da faderen blev fundet skudt med et jagtgevær i sofaen i rækkehuset på Granhøjen i Skanderborg.

Politiet efterforskede i første omgang dødsfaldet som mistænkeligt, men da sønnen havde været voldelig og truende i dagene op til, blev han anholdt og sigtet for drab umiddelbart efter fundet af den 77-årige JO torsdag formiddag kl. 10.26.

Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politi, ønsker ikke at oplyse, hvad der gik forud for dødsfaldet, men naboer fortæller til Ekstra Bladet, at sønnen gennembankede sin far onsdag aften.

- Det slog helt klik for ham. Han var sikkert både på alkohol og piller. Han helt væk i blikket og var både truende og meget aggressiv. Han var både til fare for sig selv og andre, fortæller naboen, som ikke ønsker sit navn frem af frygt for represalier fra sønnens omgangskreds.

Efter at naboen havde skilt far og søn ad onsdag aften, fortsatte sønnen med at lave uro, og han blev efterfølgende hentet af politiet og anbragt i detentionen.

Torsdag morgen vendte sønnen SO hjem til sin far, hvor han havde bopæl, og fortsatte sin truende adfærd.

En ældre mand blev fundet død i dette hus i Vrold ved Skanderborg. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 5. jun. 2014 - kl. 15:30 Mistanke om drab: Ældre mand fundet død

- Han smadrede hele hjemmet, og pludselig hørte en anden nabo, at han løb rundt udenfor og råbte: 'hvordan ku' du gøre', hvordan ku' du gøre det, fortæller naboen.

Sønnens forklaring gjorde, at politiet også arbejdede ud fra en teori om, at JO havde gjort skade på sig selv, men det tror en anden nabo ikke på.

- Han var en guttermand. Det kunne han aldrig finde på, siger naboen, som tidligere har haft JO ansat.

Politiet ønsker ikke at kommentere på gerningsvåbnet, men den 77-årige invalidepensionist var ivrig jæger, og han er angiveligt blevet skudt af sit eget jagtgevær.