Chok efter fund af 800 børnelig

Flere ledende politikere og Amnesty International kræver omgående undersøgelser, efter fundet af 800 børnelig ved et nonnekloster i Irland

Det var ved dette kloster i Irland, at man gjorde fundet af de 800 børnelig (Foto: AP)

Der ventede historikeren Catherine Corless et makabert fund, da hun undersøgte en septiktank ude foran et gammelt nonnekloster i Irland.

Her dukkede 800 børnelig op. Børnene har været i alderen nul til otte år, da de døde.

- Hvis man ser på optegnelserne, døde der to babyer om ugen, man jeg prøver stadig at finde ud af, hvordan de har kunne placere babyerne i en septik tank, siger historikeren Catherine Corless til IrishMail.

Klosteret fungerede som hjem for mødre, der havde fået en uønsket graviditet i starten af de 20.århundrede.

Fra 1925 til 1961 var det de katolske nonner fra Bon Secour, der ledede hjemmet, og de har allerede udtrykt stor sorg over de nylige opdagelser og opfordrer til, at det bliver undersøgt til bunds.

Sagen har vokset sig til en betændt byld i Irland, og flere politikere har givet udtryk for, at sagen skal undersøges til bunds. De frygter nemlig, at der er flere babyer begravet ved andre af 'mor og baby' hjemmene rundt omkring i landet.





- Nu er det tid til, at den katolske kirke skal fortælle os, hvor der er ellers er begravet børne-lig. Vi er nødt til at vide, hvor mange der døde i de hjem. Vi skal have detaljer om alle de børn, og hvor de er bergravet, siger senator for Labour Lorraine Higgins.

Ærkebiskoppen i Tuam, hvor klostret lå, er ligeledes forfærdet over fundet.

- Selv om det er mange år siden, at det skete, er det noget der er meget relevant for vores samfund, og derfor skal en undersøgelse igangsættes med det samme, fortæller Diarmuid Martin.

Klosteret var 'mor og baby' hjem i Irlands sorte år, hvor kvinder der fik børn udenfor ægteskab, blev sendt til hjem drevet af kirken, mens deres børn ofte blev taget fra dem og adopteret væk.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har også lagt pres på de irske politikere for at få dem til at iværksætte en grundig undersøgelse.

- Dette chokerende fund, er den irske regering nødt til at reagere øjeblikkeligt. En grundig undersøgelse skal sættes igang, så vi ved, hvordan de her børn er døde. De skal finde ud af, om menneskerettighederne er blev overtrådt og hvorfor, børnene ikke har fået en normal begravelse, siger John Dalhuisen fra Amnesty International i en pressemeddelelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere