Özlem CPR-hacket: - Og vi bliver chikaneret af nynazist

Folketingspolitikeren Özlem Cekic er en af de 22 SF' ere hvis personlige oplysninger er blevet hacket - det er frygteligt, siger hun

– Jeg er blevet ringet op af min mand, som sagde, at det her var sket. Jeg er chokeret over det, siger SF´eren Özlem Cekic. (Foto: Jakob Jørgensen)
– Jeg er blevet ringet op af min mand, som sagde, at det her var sket. Jeg er chokeret over det, siger SF´eren Özlem Cekic. (Foto: Jakob Jørgensen)

Özlem Cekic er en af de 22 medlemmer af SF, hvis personlige oplysninger er blevet hacket.

Det er hun meget oprørt over, fordi hun og familien i forvejen bliver chikaneret af en nynazist.

En gruppe har taget ansvar for at lække 22 dolketingspolitikeres personfølsomme oplysninger. (Foto: Damian Dovarganes) Politik Folketingspolitikere har fået lækket følsomme oplysninger

– Jeg er blevet ringet op af min mand, som sagde, at det her var sket. Jeg er chokeret over det, siger Özlem Cekic, der er til folkemøde på Bornholm.

Nynazist har tilhold

– Det er frygteligt, fordi vi har hemmelig adresse på grund af en nynazist, der har chikaneret os i otte måneder. Han har tilhold fra politiet.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at det er hendes cpr.nr. og adgangen til hendes mail, der nu ligger frit tilgængeligt på internettet.

– Det kan jeg måske også leve med, men ikke, når det handler om mine børns sikkerhed. Derfor er jeg helt rystet over det, siger Özlem Cekic.

Whistleblowere

Det er en gruppe af hackere og whistleblowere, der har lækket folketingspolitikernes personfølsomme oplysninger, CPR-numre, privatadresser og mailadresser på Twitter.

Oplysningerne er angiveligt blevet frembragt på ulovlig vis, og omhandler oplysninger på 22 navngivne SF eller tidligere SF-politikere, erfarer Ekstra Bladet.

På en hjemmeside tager gruppen, der underskriver sig som hackere og whistleblowere ansvar for lækket, der skyldes, at en ny omstridt lov om cybersikkerhed netop er blevet stemt igennem.

Holder vågent øje

– Jeg kan forstå, at hackerne er imod loven om cybersikkerhed. I SF holder vi hele tiden vågent øje med, at overvågningen ikke går over stregen, da det er vigtigt at sikre borgernes retssikkerhed og privatliv.

– Men jeg synes ikke det er en fair måde at protestere på. Lad os hellere tage en demokratisk dialog, siger Özlem Cekic.