Guldrocker tiltalt: Tævede og dødstruede sin kæreste

Guldrockeren Flemming Lønver, der er tæt på Bandidos, er nu i sag om vold mod kæreste

46-årige Flemming 'FL' Lønver er nu tiltalt for at have tævet sin kæreste.
46-årige Flemming 'FL' Lønver er nu tiltalt for at have tævet sin kæreste.

Den såkaldte guldrocker fra den Københavnske Vestegn, Flemming Lønver, skal atter en tur i retten. Denne gang i en sag om vold og trusler mod sin daværende kæreste.

Ifølge anklageskriftet slog den gennemtrænede og hærdebrede 46-årige sin kæreste i hoved og ansigt med knyttede næver. Det skete 12. november i fjor på en adresse i Ballerup.

Godt to uger senere opsøgte han igen kvinden, hvor han ifølge anklageskriftet udtalte, 'nu bliver jeg morder'. Samtidig truede han kvinden med en kniv. Han nægter sig skyldig. Sagen skal køre senere denne måned ved Retten i Glostrup.

Flemming Lønver har på københavns Vestegn ry for at være 'fucking rig'. Foto: Privat Vagthund Sigtet rocker: Jeg giver op

Det er langtfra første gang, den 47-årige er tilsagt som anklaget i en straffesag. Blandt andet har han tidligere afsonet en længere narkodom.

Også Skat har været efter ham, da de mente, at han skyldte et større beløb. Kravet blev siden droppet, da det formodede beløb skulle være indtjent, mens han afsonede narkodommen.

Flemming Lønver fotograferet ved sin villa på Solvangsvej i Glostrup, der er købt for 3.5 mio. kroner i 2008. Officielt har han folkeregisteradresse i Löberöd i Skåne. Foto: Privat Vagthund Jagtet af skat:Guld-rocker sigtet for at unddrage skat for 11.3 mio. kroner

Den 47-årige er mangemillionær-arving fra Københavns Vestegn. Han har blandt andet haft en karriere, hvor han ejer villaer og udlejningsejendomme i Glostrup,autoværksted, handler biler, motorcykler, låner penge ud og sælger havemøbler.

Sideløbende har han på skift haft tæt kontakt til diverse rockerklubber og indvandrerbander. Frem til forrige år var han tæt på grupperingen Brothas, hvor han på facebook poserede i Brothas-tøj.

Se også: Bandidos om guldrocker:- Vi passer på os selv

Her skiftede han vennekredsen ud og begyndte at hænge ud med Bandidos i stedet. Det tog Brothas-folkene ilde op og angreb efterfølgende et Bandidosklubhus i Hvidovre, erfarer Ekstra Bladet.

Se også: Bandidos-klubhus ramt af skudsalve

Efterfølgende forklarede Lønver til Ekstra Bladet, hvordan hans venskab med Brothas-grupperingen havde været en fejltagelse.

– Når man først er inde i det miljø, så kan det være meget svært at komme ud igen, hvad enten man har lyst eller ej, siger Flemming Lønver. (Foto: Privatfoto) Vagthund De skal dø i helvede

Og, i den forbindelse havde Lønver også oplevet en kidnapning. Hændelsen bekræftede han overfor Ekstra Bladet. Men uddybe den - det ville han ikke.

- Det er ikke noget, der er meldt. Men herude på Vestegnen tror mange mennesker, at jeg er meget rig, fordi jeg har arvet mange penge fra min far. Jeg har haft en stor formue, og rygtet herude går, at jeg er meget velhavende. Mere kan jeg ikke sige om kidnapningen.

Flemming Lønver startede i rocker-miljøet i Red and White, en support-gruppe til Hells Angels. Og han har siden bevæget sig i miljøet – samtidig med, at han har investeret i ejendomme, solgt biler, havemøbler og andre mærkevarer, ligesom han har lånt penge ud.

Hvorfor er du kommet ind i rocker-miljøet?
– Det hele startede, da jeg var omkring 17 år, hvor jeg var tilknyttet Red and White. Og når man først er inde i det miljø, så kan det være meget svært at komme ud igen, hvad enten man har lyst eller ej.

1 af 2 Lønver er tidligere dømt flere gange. blandt andet for narko.
2 af 2 46-årige Flemming 'FL' Lønver er nu tiltalt for at have tævet sin kæreste.