Razzia af moske: Vi fandt to macheter

Københavns Politi har fundet flere ting under ransagningen af islamisk kulturhus i Københavns nordvestkvarter. Der er dog ikke fundet nogen våben

Københavns Politi har ikke fundet nogen våben i moskeen på Ørnevej i Københavns Nordvest-kvarter. (Foto: Mogens Flindt)
Københavns Politi har ikke fundet nogen våben i moskeen på Ørnevej i Københavns Nordvest-kvarter. (Foto: Mogens Flindt)

Københavns Politi rykkede talstærkt ud, da et vidne fredag aften havde set våben blevet båret ind i moskeen på hjørnet Ørnevej/ Vibevej i byens nordvestkvarter. Vidnet havde set fire nøje beskevne mænd bære hånd- og automatskydevåben ind i bygningen.

Politiet har nu afsluttet ransagningen og har forladt bygningen, efter de har arbejdet på sagen hele natten og det meste af lørdagen.

- Vi har ikke fundet de våben, der var baggrunden for, at vi foretog ransagningen. Vi har fundet flere andre ting, som vi arbejder videre med, siger efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Jensen, til Ekstra Bladet.

- Hvordan kan det tage så lang tid at ransage en bygning?

- Vi fik anmeldelsen i går aftes (fredag, red.), og så skulle vi have fat i vores specialuddannede ransagningshold. De kan ikke ransage i løbet af natten, hvor det er mørkt, så der har vi arbejdet med sagen på andre måder. Og så har de ransaget her til formiddag og op over middag. Nu har vi så forladt stedet, siger han.

Politiet har fundet et lovligt luftgevær, to macheter (stor, ulovlig junglekniv) og en ulovlig foldekniv. Der er ikke nogen, der er blevet sigtet for macheterne, da de betragtes som hittegods.

Se også: Razzia ved islamisk kulturhus: Vidne så våben

Ekstra Bladet kunne fredag fortælle om, at flere blev ført væk i håndjern. De er nu blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

- Der var fire anholdte fra i går, de er blevet afhørt og derefter løsladt. To er sigtet for brud på våbenloven under skærpede omstændigheder. Den sigtelse bliver fastholdt, så vi kan arbejde videre med sagen.

Den ene er mændene er sigtet for besiddelse af den ulovlige foldekniv, og den anden er sigtet for på sin bopæl af have været i besiddelse af en tåregasspray og en peberspray.

Ekstra Bladets havde fredag en mand på stedet, da kampklædt politi stormede moskeen. Han kunne fortælle, at det foregik forholdsvist udramatisk.

- Der var nogle unge mennesker, der begyndte at råbe lidt, men ellers foregik det hele stille og roligt, sagde han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere