FBI anklager dansk advokat for millionsvindel

Stenløse-advokaten Eli Heckscher anklages for at medvirke til at lænse amerikanske investorer for 137 millioner kroner i pyramideagtigt svindelnummer

Eli Heckscher (t.v.) anklages for at have tjent mindst 800.000 dollars på svindelnummeret. (Privatfoto)
Eli Heckscher (t.v.) anklages for at have tjent mindst 800.000 dollars på svindelnummeret. (Privatfoto)

Den danske advokat Eli Heckschner er nu formelt tiltalt i en amerikansk sag om investeringsfusk.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI har danskeren hjulpet det amerikanske ægtepar John og Marian Morgan med at suge hele 26 millioner dollars - ca. 137 mio. kr. - ud af en række investorer, som troede, de investerede i et lukrativt investeringsprojekt. .

Det skriver Børsen tirsdag.

Stenløseadvokaten anklages for at styre pengestrømmen fra klientkonti i Danske Bank ind på de amerikanske bagmænds private konti.

Og han tænkte også på sig selv. I hvert fald anklages han for at 'suge mindst 800.000 dollars ud til sig selv', skriver Børsen.

Hverken Heckscher eller hans forsvarsadvokat Karoly Németh har ønsket at udtale sig til Børsen om sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere