Gruppevoldtægt af 16-årig for retten

Tre handelsgymnasie-venner skal i dag for retten tiltalt for at have voldtaget deres 16-årige veninde på skift

Tre unge mænd på 18, 18 og 21 år, skal i dag for retten tiltalt for voldtægt samt anden kønslig omgang med en dengang 16-årig veninde.

Ifølge anklageskriftet fandt voldtægten sted den 24. august sidste år på et ukendt tidspunkt mellem 2:15 og klokken 5.00.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skete voldtægten i forbindelse med en efterfest til en introfest for nystartede elever på handelsgymnasiet Niels Brock i København.

Se også: Sigtelse: Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed

Den 16-årige pige var svært beruset på gerningstidspunktet og kunne derfor ikke modsætte sig de tre venner.

To er tiltalt for på skift at have voldtaget den 16-årige, mens de alle tre derudover skulle have tvunget sig til anden kønslig omgang med pigen.

Se også: Kritik af rektor i sag om formodet massevoldtægt

Festede i millionlejlighed
Efterfesten blev holdt i en tocifret millionlejlighed i København med havudsigt, som ejes af den 21-årige tiltaltes forældre.

Den tiltalte trio samt det 16-årige offer skulle angiveligt have befundet sig i en af lejlighedens værelser væk fra resten af festens adskillige gæster, da situationen tog en ubehagelig drejning.

Pigen fortalte efterfølgende om hændelsen til sin mor, som alarmerede politiet.

Se også: Sigtede for massevoldtægt bliver bag tremmer

De tre unge mænd, hvis identitet er beskyttet af navneforbud, har nægtet sig skyldige ved alle tidligere retsmøder.

Der er afsat fire dage til sagen, som altså går i gang i dag i Københavns Byret.

Se også: Landsret løslader tre for massevoldtægt

Ekstra Bladet følger sagen...