Efter dom over spritbilist: Det bliver aldrig bedre

Cecilie Pedersen og familien lod i går en masse balloner med hilsner flyve til himmels for hendes søn Alexander

Se familien mødes ved Alexanders gravsted efter domsafsigelsen (Foto: Klaus Bo)

Se familien mødes ved Alexanders gravsted i videoen herover artiklen
_____________________________________________________________

Da Cecilie Pedersen mistede sin Alexander i november, gik hendes verden i sort.

Og der er endnu ikke opklaring på vej.

- Der er masser af mennesker, som siger, at man nok skal komme videre, men jeg kan ikke se, hvordan det skal ske. I dag skal jeg aktivt søge efter ting, der giver mig lyst til at blive her, siger Cecilie Pedersen, der dog finder trøst hos en støttende familie.

Se også: Alexanders mor: Hans død skal ikke være forgæves

I går fik spritbilisten, der bragede ind i Alexander på Hillerødvej i Frederiksværk i november, Henrik Trans Pedersen, i Østre Landsret stadfæstet den dom, han fik i december.

Derfor kan den 43-årige mand nu se se frem til fortsat varetægtsfængsling, to års fængsling og frakendelse af kørekortet i 10 år.

- Jeg synes, det er så ærgerligt, at han kun får to år, når Alexander var det dyrebareste, vi ejede, siger Cecilie Pedersen.

Farver på en grå himmel

Efter domsafgørelsen i går samledes familien for at sende 25 farvestrålende balloner og hjerteformede lanterner til himmels over Alexanders gravsted lidt uden for Frederiksværk. Hver ballon havde fået en personlig hilsen.

- Kære storebror. Du har altid været en god bror, og du er savnet hver dag. Kærlig hilsen Mie, stod der på en lap papir bundet til en ballon. Det var Alexanders lillesøster, der havde skrevet sedlen.

13-årige Alexander blev dræbt af en spritbilist i Frederiksberg. Her står han med sin mor, Cecilie Pedersen, der stadig er dybt påvirket af sorgen over sønnens meningsløse død. Foto: Privat 112 - 16. jun. 2014 - kl. 10:48 Kørte Alexander ihjel: Spritbilist fik to års fængsel

- Jeg skal også huske at være mor for Mie, der er tilbage. Og hun græder hele tiden, fordi jeg græder hele tiden. Det er skidesynd for hende, siger Alexanders mor, Cecilie Pedersen.

I går græd de alle sammen. Mor, far, stedfar, stedmor, bedsteforældre, onkler og tanter. Over dem lyste de farvestrålende balloner op på den grå himmel.

112 Dødsbilistens samlever: Hvorfor var det ikke ham, der døde?

- Det er bare så ærgerligt, at vi ikke fik lov at beholde ham, for han var bare så fantastisk og kærlig. Stor og dejlig dreng, siger Cecilie Pedersen.

1 af 2 Mor, lillesøstre, far, stedfar, stedmor, bedsteforældre, onkler og tanter var mødt op ved Alexanders gravsted for at sende en ballon med en personlig hilsen til himmels (Foto: Klavs Bo Christensen)
2 af 2