TV: Se heldig mand overleve alligatorangreb

En ung amerikaner slap afsted med et bid i hånden. Se den opsigtsvækkende historie her

Det var måske ikke det smarteste træk.

112 - 19. jun. 2014 - kl. 13:58 TV: Se død HA-rocker få whisky på kisten

Men tømreren - fra den amerikanske stat Louisiana - Glen Taylor Bonin, 23, og hans to venner slap med livet i behold efter mødet med en alligator.

Det cirka 3,35 meter lange krybdyr gik amok, da de forsøgte at flytte den med de bare næver, fordi den blokerede en vej.

Den 23-årige tømrer og vennerne Kacey Kole Mays, 21, og Ricky LeBlanc, 24, havde først forsøgt at flytte alligatoren ved at blænde den med deres t-shirts. Men det brød den sig tilsyneladende ikke om, og alligatoren nåede at få fat i Glen Taylor Bonins hånd, som blev alvorligt skadet.

- Den var tæt ved en meget trafikeret vej, cirka tre meter fra et kryds. Vi sprang ud af bilen for at få den af vejen, siger Glen Taylor Bonin og fortæller, at det lykkedes dem at få krybdyret fjernet efter ti minutter.

Den 23-årige tømrer blev kørt til hospitalet i Sulphur, Louisiana, hvor han fik 80 sting over to operationer.

Se også: TV: Mænd angreb civile med knive og økser

- Det føltes som om min arm blev trukket af led - og jeg følte dødskæberne på mig. Jeg kiggede på min hånd bagefter, og det var et virvar af sår og flænger, siger han.

Torsdag (26. juni, red.) skal Glen Taylor Bonin have sin tredje operation.

- De (lægerne, red.) prøver at rette min lille- og ringefinger ud. Jeg har ingen kræfter i hånden, hvilket er et stort problem for mig, når jeg arbejder med hænderne hver dag, lyder det.