Han gav livløse Sinem førstehjælp: Folk var i chok

Kvickly-medarbejder forsøgte at redde yngre kvinde efter skud

Her kan du se scenerne efter drabet på Hvidovre Butikstorv og den efterfølgende politijagt, der endte på Kalvebodbroen (Video: Kenneth Meyer)

Martin Hejlesen, 32, arbejder i en Kvickly-forretning ved Hvidovre Butikstorv. Han en af dem, som ydede førstehjælp til Sinem Fener, den 28-årige kvinde, som blev skudt og dræbt foran butikscenteret i Hvidovre kort før middagstid i dag.

Martin Hejlesen blev opmærksom på episoden, da en grædende pige kommer ind i forretningen og fortæller, at der er sket noget forfærdeligt udenfor.

- Da jeg kommer ud ser jeg fire-fem personer, der er samlet omkring en kvinde. Jeg ser hende ligge på en parkeringsplads mellem nogle biler. Hun var blevet skudt i brystet og i hoften og var ikke ved bevidsthed, siger Martin Hejlesen.

Han kom hurtigt den unge kvinde til undsætning.

En ven til familien siger, at Simen var en sød kvinde, der skulle til at åbne en tøjbutik til efteråret. (Privatfoto) 112 - 10. jul. 2014 - kl. 16:01 28-årige Sinem blev skudt på åben gade  

Trænet i førstehjælp
- Jeg går i gang med at give hende førstehjælp. Der er ikke så meget blod på stedet, så det ser ud som om, hun er skudt på klos hold, siger Martin Hejlesen, der har en baggrund inden i ammunitions tjenesten og som fængselsbetjent og derfor har ydet førstehjælp mange gange.

- Folk stod rundt om kvinden og så fuldstændig magtesløse ud. De var chokerede og forskrækkede. Vi er nok alle sammen også overrasket over, at det skete lige her ved højlys dag, mens folk går og handler, siger Martin Hejlesen.

Han overgav den dødeligt sårede kvinde til ambulancefolkene, der kom efter 3-4 minutter. Kvinden var stadig i live, da hun med fuld udrykning blev kørt til Rigshospitalet.

- Det er hårdt at høre, at hun er død. Jeg havde håbet, hun klarede den, siger Martin.

Skuddrabet  virker som noget, der er sket pludseligt og meget hurtigt, lader Martin Hejlesen forstå. Han understreger, at han hverken har set eller hørt selve episoden.

112 - 10. jul. 2014 - kl. 15:54 Dramatisk anholdelse af eks-mand efter skud-drab  

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere