15-årig angriber søster med kniv

Den 30-årige kvinde har fået snitsår i arm og pande og hånd

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

En 15-årige pige blev tidligt mandag morgen så rasende på sin 30-årige søster, at hun angreb hende med en kniv.

Den 30-årige søster fik snitsår i armen og i panden.

- Hun fik også fået et dybt kødsår i hånden, da hun forsøgte at værge for sig, oplyser vagtchef Jan Stagsted fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

15-årig anholdt
Det blodige optrin fandt sted ved 03-tiden mandag på asylcenteret i Skørping i Nordjylland.

- Vi har anholdt den 15-årige pige og afventer lige nu, at hun bliver undersøgt af retsmedicineren. Herefter skal vi have kontakt til de sociale myndigheder, siger vagtchefen.

Det er uklart, hvad der bragte sindene i kog hos de stridende søstre, som er af somalisk herkomst.