Kajak-roer finder kranie med hul i

Kraniet befinder sig lige nu i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Fyns Politi

Det afsjælede krnium blev fundet ved Føns på Vestfyn. (Foto: Google Map)
Det afsjælede krnium blev fundet ved Føns på Vestfyn. (Foto: Google Map)

Et formentligt flere hundrede år gammelt kranie har indtil videre fået ophold i afdelingen for person-farlig kriminalitet på politigården i Odense.

Kraniet blev fundet tirsdag af en kajak-roer, da han sejlede i nærheden af Føns på Vestfyn.

- Der er et hul i toppen af hovedet. Men om det er et skudhul eller noget andet, ved jeg ikke. Det må retsmedicinere finde ud af, siger politikommissær Karsten Mogensen fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Ikke usædvanligt
Karsten Mogensen ønsker ikke at gisne om, hvornår kraniet er fra og hvad der kan være sket med det.

- Vi skal først og fremmest sikre os, at der ikke er sket noget kriminelt. Men det er jo på ingen måde usædvanligt, at kranier pludselig dukker op til overfladen. Det sker jævnligt, at vi får indbragt sådanne kranier, siger politikommissæren til Ekstra Bladet.

Retsmedicinerne skal gennem en kulstof 14 prøve fastslå, hvornår der sidst for alvor var liv i hovedet.

Gebisset studeret
Den noget forbløffede kajak-roer kontaktede omgående politiet efter det bizarre fund. Han blev guidet op til en nærliggende landejendom, hvor der tilfældigvis befandt sig en tandlæge.

Tandlægen mener, efter grundige studier af gebisset, at manden kan være fra 1600 tallet.

Den nu på alle måder afsjælede mand deltog muligvis i en træfning i 1658, hvor den svenske hær krydsede Lillebælt ved Hejls. Bæltet var frosset til og der blev skudt en del under svenskernes march mod Odense.