Kano-ulykke: Livredder forsøgte at redde sin barndomsven

Forsvundet 25-årig og hans ven havde sejlet i kano og fisket sammen, siden de var børn

Eftersøgningen af en 25-årig mand fortsætter med fornyet søndag i Silkeborg-søen Brassø. Billedet her er fra lørdag. (Video: Karsten Gøttler)

- Der er desværre ikke noget godt at sige om det. Han er desværre ikke blevet fundet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gert Høeg til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Den 25-årige mand forsvandt af uvisse årsager pludselig fredag klokken 23 i Silkeborg-søen Brassø.

Manden var i god form og en habil kanoroer, som sammen med sin barndomsven padlede ud i aftenskumringen for at fiske:

- De har åbenbart fisket og roet i kano sammen, siden de var børn, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gert Høeg til Ekstra Bladet.

Den savnede 25-årige mands barndomsven er uddannet livredder og smed hurtigt trøjen og kastede sig helt instinktivt i vandet, da manden af uforklarlige årsager pludselig væltede over bord.

Efter cirka 10-15 forsøg på at finde sin kammerat indser han, at han måtte skaffe hjælp.

Den afslappede sommerstemning i lystbådehavnen her har siden fredag aften været afløst af alvor efter en kano-ulykke. (Foto: René Schütze)
Den afslappede sommerstemning i lystbådehavnen her har siden fredag aften været afløst af alvor efter en kano-ulykke. (Foto: René Schütze)
 

Derfor tilbagelagde han først en svømmetur ind til bredden, hvor fire andre venner ventede, og slog straks alarm.

I kanoen, som var drevet væk med strømmen, lå mændenes redningsveste.

- Vennen er en dygtig svømmer, så det gik rimeligt hurtigt, siger vagtchefen.

På trods af et ihærdigt redningsforsøg fra livredder-vennen og de øvrige venner og siden hen politi og beredskabs side, forbliver den 25-årige mand forsvundet, mens håbet om at finde ham svinder mere og mere.

- Jeg har ikke forstand på strømforholdene, men Gudenåen løber igennem Brassø, og det er almindeligt kendt, at der kommer ganske meget vand igennem der, siger Gert Høeg.

Natten til lørdag var eftersøgningen i fuld gang. (Video: LocalEyes)