Eftersøgning på Amager Strand afblæst

Der er formentlig sket en drukneulykke ved Amager Strand

Ved du noget så skriv til os 1224 (koster alm. sms-takst) eller mail os 1224.

En livredder fra Amager Strand slog søndag sen eftermiddag alarm til Københavns Politi, men eftersøgningen er nu afblæst.

- Vi har stoppet eftersøgningen. Vi havde mekafon på stranden, men ingen havde set noget, fortæller vagtchef Michael Andersen hos Københavns Politi. til Ekstra Bladet.

Der var først tale om en formodet drukneulykke, men efter flere timers eftersøgning med redningshelikopter, dykkere, redningsbåde, ambulancer og brandbiler, fandt man intet, forklarer han.

Ifølge politiet var det en 12-årig pige, som anmeldte, at man savnede en voksen kvinde, der angiveligt svømmede ud klokken 18.

- Vi arbejdede ud fra pigens observationer og signalement af den savnede kvinde, siger Michael Andersen.