To-årig forsvandt: Alt skal undersøges til bunds

Ingen afklaring i forhold til de fem ansatte på Naturgården i Hobro i dag

Betjentene fra Nordjyllands Politi var naturligt nok særdeles lettede, da hele misæren endte godt (Foto: Anita Graversen)

Det var ventet, at der ville komme en afklaring på personalets situation i dag efter at to-årige Aorsa Berisha forleden forsvandt i fem timer under en udflugt med sin børnehave ved Hobro.

To-årige Aorsa Berisha blev heldigvis genforenet med sin mor efter lang tids eftersøgning. (Foto: Anita Graversen) 112 Børnehaveleder om eftersøgning: Personalet gik i panik  

Men ifølge dagtilbudschef Nina Hæsum fra Mariagerfjord Kommune er der behov for en tilbundsgående undersøgelse af, hvem der har gjort hvad, før der kan træffes beslutninger i sagen.

Måtte ikke ske
- Der skete noget, som naturligvis ikke måtte ske. Nu skal vi have opklaret, hvad der præcist skete. Sagen skal undersøges til bunds, inden vi drager nogle konklusioner. Det skylder vi alle parter, siger Nina Hæsum til Ekstra Bladet.

Nina Hæsum ønsker ikke over for Ekstra Bladet at uddybe, hvem der skal forestå undersøgelsen eller hvordan den nærmere skal foregå.

Hun ønsker heller ikke at sætte en tidsramme for, hvornår undersøgelsen er færdig.

Ingen tidsramme
- Nej, jeg kan ikke sætte en tidstermin på, siger Nina Hæsum.

To-årige Aorsa Berisha var forsvundet i fem timer i et område med farlige vandhuller, høje kornmarker og krat, før hun blev fundet af et ældre ægtepar.

Den lille himmerlænding med kosovo-albanske aner forsvandt pludseligt, da hun var på tur med Red Barnets daginstitution Naturgården i Brøndum nær Hobro.
Kommunen og børnehavens ledelse har allerede haft en uformel snak med de fem medarbejdere, der var sat til at passe de 15 børn på Naturgården.

- Når vi har draget en konklusion melder vi det ud til offentligheden og forældrene, siger Nina Hæsum.

To-årige Aorsa og hendes mor Mimosa i kærlig omfavnelse efter genforeningen. (Foto: Anita Graversen) 112 Ægtepar fandt dehydreret to-årig