Fandt spionkamera over dobbeltsengen

Chok i Marielyst: Sommerhuset var spækket med overvågningsudstyr

Familien Morten Sivertsen og Renate Amundsen Blondin fik en grim overraskelse under ferien i Danmark. Her med børnene Ingrid og Sofie. privatfoto
Familien Morten Sivertsen og Renate Amundsen Blondin fik en grim overraskelse under ferien i Danmark. Her med børnene Ingrid og Sofie. privatfoto

I begyndelsen af juli rejste det norske ægtepar Morten Sivertsen, 40, og Renate Amundsen Blondin, 39, på ferie til Danmark med deres to børn Ingrid, 11, og Sofie, fem. Stedet var Marielyst på Falster.

Allerede ved ankomsten til det lille sommerhus følte familien sig beluret.

– Der hang tre kameraer oppe under tagspærrerne på husets hjørner. Det første vi gjorde, var at dække dem til, så vi ikke skulle føle os overvåget, fortæller Morten Sivertsen til den norske avis VG.

Skulle filmes nøgne
Men følelsen af at blive filmet fortsatte, siger han. Efter et par dages afslapning på stranden besluttede nordmændene sig for at gennemgå huset.

Se også: Satte spionkamera i pigers baderum  

– Vi opdagede et lille hul i sengelampen. Det gjorde os urolige. Da vi pillede lampen ned, fandt vi kameraet, som er nemt at skjule. Det har en lillebitte linse og behøver blot et hul på to millimeter for at kunne filme, fortsætter Morten Sivertsen.

Spionkameraet var monteret over dobbeltsengen. Det fremkaldte stærkt ubehag.

– Det er ikke svært at finde ud af, hvad nogen kunne finde på at bruger det til, siger Renate Amundsen.

– Det var sat op for at filme nøgne mennesker, føjer ægtemanden til.

Alarm på loftet
Parret fortsatte med at gennemsøge huset og ville til slut kigge op på loftet.

Da de åbnede lågen til loftsrummet, gik en hylende alarm i gang. Morten Sivertsen gik op, og her opdagede han flere optagere, som tilsyneladende var slutte til kameraerne i og udenfor sommerhuset.

Tæt på Sådan beskytter du dig mod overvågning  

En halv time senere dukkede en ukendt mand op på grunden. Da han blev spurgt, svarede han, at han kom alarmfirmaet. Senere viste det sig at være husets ejer.

Dagen efter blev både politiet og udlejningsselskabet sat på sagen. Ifølge politiet er der ikke blevet lavet optagelser med kameraet.

Dancenter, som udlejede sommerhuset, gav familien et nyt hus. Dancenters servicechef siger, at han er chokeret.

– Vores gæster har haft en forfærdelig oplevelse i det hus. Vi kan ikke på nogen måde acceptere det, som er sket. Vi har sagt udlejeren op, siger Jan Mikkelsen.

Han fortæller, at selskabet gennemgår alle huse, før stedet lejes ud til gæster.

– Men kameraet var gemt så godt, at vi ikke fandt det.

(Copyright: VG og Ekstra Bladet)

1 af 4 Morten Sivertsen skruede lampen af, som hang over dobbeltsengen – og fandt spionkameraet. privatfoto
2 af 4 Det mikroskopiske hul midt i lampen viser, hvor lille linsen var. privatfoto
3 af 4 Kameraet var sat op for at afsløre konens utroskab her i sengen, forklarer udlejeren. privatfoto
4 af 4 Familien Morten Sivertsen og Renate Amundsen Blondin fik en grim overraskelse under ferien i Danmark. Her med børnene Ingrid og Sofie. privatfoto
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen