I retten i dag: Rockermorder tiltalt for millionkup

En tidligere rockermoder og to brødre fra København skal i dag i retten tiltalt for et aldeles groft røveri

Kasper Leif Smedegaard Knudsen, i dag 33, fik 12 års fængsel for at skyde en krigsminister i Bandidos. Nu er han tiltalt sammen med to brødre for et gidselrøveri på Sydsjælland med et udbytte på 8,5 millioner kroner. (Foto: Politifoto)
Kasper Leif Smedegaard Knudsen, i dag 33, fik 12 års fængsel for at skyde en krigsminister i Bandidos. Nu er han tiltalt sammen med to brødre for et gidselrøveri på Sydsjælland med et udbytte på 8,5 millioner kroner. (Foto: Politifoto)

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): I dag begynder retssagen om et særdeles groft røveri begået den 20. januar 2012, hvor tre røvere i forening med en eller flere ukendte medgerningsmænd truede sig til et millionudbytte fra Kongsted Sparekasse på Sydsjælland.

Klokken 8:45 den 20. Januar 2012 tog røverne en kvindelig medarbejder som gidsel på parkeringspladsen foran og førte hende ind i sparekassen, hvor en anden kollega var mødt.

Bagbundet og blændet
De to medarbejdere blev bagbundet med strips og fik stofposer over hovederne. Derefter ventede røverne på det øvrige personale, der alle blev taget som gidsler og truet med skarpladt pistol.

 Se også: Rocker-morder anholdt med million-beløb på hotelværelse

Imens blev linser på overvågningskameraer malet over.

I næsten halvanden time blev sparekassens personale holdt som gidsler og med sig fik røverne et udbytte på godt 8,5 millioner kroner i valuta og smykker.

En smilende og velklædt Kasper Leif Smedegaard Knudsen. Underd et noble ydre skjuler sig en kynisk millionrøver, mener politiet. Han er tidligere dømt for et rockermord og flere røverier. (politifoto) Krimi Tiltale: Rocker-morder bag millionkup

Det er senere kun lykkedes politiet at finde 1,7 millioner kroner af det samlede udbytte.

Rockermorder tiltalt
Tiltalt er to brødre på 26 og 27 år, samt den 33-årige Kasper Leif Smedegaard Knudsen, som på gerningstidspunktet var prøveløsladt efter en dom for mordet på den 29-årige Bandidos rocker Morten Viggo Laursen i 1999.

Kasper Leif Smedegaard Knudsen blev dømt skyldig i at have dræbt den 29-årige med to skud foran rockerens kone og dengang 6-årige søn.

Sagen om det grove røveri i Kongsted Sparekasse strækker sig over syv retsmøder.

Alle tre tiltalte nægter sig skyldige.

Ekstra Bladet følger sagen …