Mekaniker i brandbil havde glemt sit vanvidsræs

I går spredte han skræk i gaderne i hjertet af København. Men det kunne han ikke selv huske

Den mekaniker, der i går torpederede en bus linje 5A ved Hovedbanegården med en brandbil, kunne i går ikke huske, hvad han havde lavet.

Det forklarer vagtchef hos Københavns Politi Michael Poulsen over for Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

- Han skal afhøres igen i dag, fordi han simpelthen ikke var i stand til at huske, hvad der var sket, da vi afhørte ham i går, forklarer han.

Brandbilen og bussen efter uheldet. (Foto: Jesper Centervall) 112 - 28. jul. 2014 - kl. 16:11 Mekaniker amok i brandbil: Påkørte flere biler  

Mekanikeren skulle egentlig blot køre brandbilen fra værkstedet i Haslev til Gentofte, hvor den hører hjemme på Falcks brandstation.

Men af uvisse årsager - åbenbart også for ham selv - havnede han i indre bys sommerhede gader.

Her ramte han først en bil i Istedgade og altså siden en bus fyldt med passagerer.

Ingen personer kom til skade ved ulykken, men som flere øjenvidner forklarede over for Ekstra Bladet i går, så formåede mekanikeren at skræmme folk fra vid og sans med sin vilde kørsel.