Jordskred begraver 150 mennesker i det vestlige Indien

Længere tids regn forårsagede jordskred i indisk landsby. Indbyggere i 50 hjem blev begravet levende

Et jordskred frygtes at have begravet omkring 150 indbyggere i en landsby nær Pune i det vestlige Indien, skriver Times of India.

Længere tids regn menes at være skyld i jordskreddet, som ramte landsbyen tidligt om morgenen, mens de fleste indbyggere sov.

Der er meldinger om, at 50 hjem er blevet begravet under jord, sten og mudder.

Ifølge de indiske myndigheder er hæren, redningshold og indbyggere i gang med lede efter overlevende, og de indiske katastrofemyndigheder har sendt i alt syv redningshold til området.