Politi-chef: Tavs om eventuelt mordvåben

Efterforskningslederen vil heller ikke oplyse årsagen til, at Kamilla Hantusch døde

Stedet hvor 21-årige Kamilla Hantusch blev fundet dræbt.

Efterforskningsleder Hans Roost fra Syd og Sønderjyllands Politi vil ikke umiddelbart oplyse, hvordan den 21-årige Kamilla Hantusch er død.

Han vil heller ikke fortælle, om og i givet fald hvilket drabsvåben, der er blevet brugt til at myrde den unge kvinde.

Se mere video på localeyes.dk

- Hundepatruljer afsøger for øjeblikket findestedet ved motorvejen ved Kliplev. Vi leder efter ting, som har med sagen at gøre. Men jeg vil ikke sige konkret, hvad det er, oplyser Hans Roost til Ekstra Bladet.

Foto: Anders Brohus 112 - 31. jul. 2014 - kl. 08:53 Kamilla obduceres i dag  

Den meget fåmælte politichef ønsker heller ikke at oplyse, om Kamillas efterlyste ejendele, tasker og sko, er blevet fundet.

- Det er muligt, at vi kommer med nærmere oplysninger om det senere i dag, siger Hans Roost.

Boet hos sin bror
Vicepolitiinspektøren oplyser, at den 24-årige ekskæreste blev anholdt på en adresse i Aabenraa, hvor han har boet hos sin bror i den seneste uges tid.

- Vi har hørt fra familiemedlemmer, at Kamilla blev slået af kæresten for nogle måneder siden. Kan du bekræfte det?

- Det er nogle af de ting, som vi er ved at undersøge nærmere ved genafhøringer af de pårørende.

Privatfoto 112 - 31. jul. 2014 - kl. 09:44 Kamillas datter får den triste besked i dag  

Myrdet nord for grænsen
Ifølge Hans Roost peger alt på, at drabet er blevet begået nord for den dansk-tyske grænse.

- Derfor har vi ikke involveret tysk politi. Men vi har naturligvis orienteret dem om sagen, siger Hans Roost.

Vicepolitiinspektøren ønsker ikke at sige noget om motivet til drabet. Han afviser vedholdende forlydener om, at den 21-årige alene-mor blev fundet i en pap-kasse.

Den 24-årige anholdte mand vil blive fremstillet ved et grundlovsforhør ved retten i Sønderborg klokken 14.00.

Politiet overvejer at bede om dobbelt lukkede døre, hvilket totalt vil afskære offentligheden i at få et indblik i sagen og hvordan den sigtede stiller sig den alvorlige sigtelse mod ham.

112 - 31. jul. 2014 - kl. 04:18 TV: Kamillas eks-kæreste anholdt for drab