Ekskæreste fængslet i Kamilla-sag

Kamilla Hantuschs ekskæreste mistænkes for drab. Sigtelsen mod ham er hemmeligholdt indtil videre

Kamilla Hantuschs 24-årige ekskæreste er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser anklager Christina Korsgaard Andersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Den unge mand er sigtet for at have dræbt Kamilla Hantusch, men den mere præcise sigtelse er ikke offentlig på grund af dobbeltlukkede døre i retten.

112 - 31. jul. 2014 - kl. 04:18 TV: Kamillas eks-kæreste anholdt for drab  

Anklagemyndigheden havde bedt om dobbeltlukkede døre, så sigtelsen ikke kommer til offentlighedens kendskab, fordi politiet mener, det kan skade efterforskningen af drabssagen.

Kendelsen om de dobbeltlukkede døre blev afsagt trods pressens protester.

Det vides heller ikke, hvordan den 24-årige mand forholder sig til sigtelsen.

Den 21-årige Kamilla Hantusch forsvandt 19. juli på vej til sit hjem i Padborg og er blevet massivt eftersøgt siden. Onsdag blev et kvindelig fundet ved en motorvejstilkørsel i Kliplev, og politiet kunne torsdag eftermiddag bekræfte, at der er tale om liget af den forsvundne kvinde.

På grund af dørlukningen er der ikke oplysninger om, hvordan kvinden er død.

Privatfoto 112 - 31. jul. 2014 - kl. 09:44 Kamillas datter får den triste besked i dag  

Inden dørene blev lukket, nåede man at se den sigtede, der er en slank, ung mand, omkring 180 cm høj, iklædt en blå hættetrøje med lynlås, cowboybukser og fødderne stukket i et par badesandaler.

Motorvejstilkørslen var torsdag lukket i flere timer, mens politi finkæmmede området med hunde for at finde spor, der kan bruges i en kommende retssag.

Kamilla Hantusch var mor til en datter på seks år, og den sigtede ekskæreste skal være far til pigen.

Den unge mors familie holder torsdag aften en mindehøjtidelighed. De mødes ved Frøslev/Padborg skolens sportsplads klokken 19, skriver den afdøde kvindes søster på Facebook.