Mor og tre børn dræbt i flystyrt

Ingen overlevede, da lille privatfly styrtede ned nær nær Denver i USA

To af de fem ombordværende i det lille Piper PA-46 propelfly var i live, da redningsmandskabet nåede frem til nedstyrtningsstedet ved Erie Municipial Airport, men de døde begge kort efter at være bjærget fra vraget. Amerikanske havarieksperter er gået i gang med at finde årsagen til styrtet. (Foto: AP)

En mor og hendes tre sønner omkom, da et lille Piper PA-46 propelfly søndag middag lokal tid styrtede ned under landing nær Denver i den amerikanske stat Colorado.

Ved styrtet, som skete under indflyvning til Erie Minicipial Airport, omkom også flyets pilot.

To af de ombordværende var i live, da redningsmandskabet nårde frem, men de døde kort efter.

Myndighederne har identificeret kvinden som den 41-årige Tori Rains-Wedan, hendes 15-årige søn Mason Wedan samt tvillingesønnerne Austin og Hunter på 11 år. Pilotens navn er ikke offentliggjort.

Den dræbte Tori Rains-Wedan drev en kursusvirksomhed for ejendomsmæglere.

En talsmand for de amerikanske luftfartsmyndigheder, Peter Knudson, oplyser at flyvraget vil blive nærmere undersøgt i håb om at finde årsagen til styrtet.