Togdrift igen normal efter personpåkørsel

Regionaltog kører igen fra Valby station

Togtrafikken fra Valby station i København er igen normal, efter at den kort før klokken 14 blev indstillet på grund af en personpåkørsel.

Den påkørte var ved bevidsthed, da Københavns politi ankom til stedet, men han er efterfølgende afgået ved døden, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det regional-forbindelserne, som blev indstillet, mens man forsøgte at redde mandens liv.

Vidner på stedet har efterfølgende fået tilbudt krisehjælp.