Obama: Nato må styrke Ukraines militær

Den amerikanske præsident mener, at Nato må sende et utvetydigt budskab til Ukraine under krisen

(Foto: AP)
(Foto: AP)

USA's præsident, Barack Obama, opfordrer Nato til at styrke Ukraines militær, og han siger, at alliancen må åbne døren for nye medlemslande for at imødegå, hvad han kalder russisk aggression.

Obama langer samtidig hårdt ud efter Ruslands "skamløse angreb" på Ukraine, og understreger Nato-alliancens betydning for de demokratiske lande.

- Nato må sende et utvetydigt budskab om støtte til Ukraine, siger den amerikanske leder.

Obama talte onsdag i en fyldt koncertsal i Estland, som frygter, at konflikten i Ukraine vil påføre dem problemer. I talen fastslog Obama, at Nato vil forsvare de østlige medlemslande.

- Vi har en pligt over for hinanden, siger Obama.

Han fremhæver samtidig, at Rusland for øjeblikket betaler en høj pris for dets kurs i Ukraine.

- Ruslands handlinger i Ukraine svækker Rusland og går ud over den russiske befolkning, siger Obama, der tilføjer, at det er ledere, som ikke kan skabe økonomisk fremskridt, der tyer til nationalisme på hjemmefronten.

- Nato må konkret påtage sig at hjælpe Ukraine med en modernisering og en styrkelse af dets militære styrker. Vi må gøre mere for at hjælpe andre Nato-partnere som Georgien og Moldova, hvis forsvar også skal styrkes.

- USA vil fortsætte med at tilbyde træning og støtte til Ukraine for at hjælpe dets militær til at blive stærkt, siger Obama, der siger, at Ruslands taktik i det østlige Ukraine vækker mindelser om mørke tider i Europa langt tilbage i tiden. .

De baltiske stater blev medlemmer af Nato og EU i 2004. Ukraine er hverken medlem af alliancen eller EU, men har gentagne gange søgt om optagelse i dem begge.

FAKTA: Det skal Nato-lederne tale om

Statsministre, premierministre, præsidenter, udenrigsministre og forsvarsministre fra de 28 Nato-lande samles torsdag og fredag på Celtic Manor Golf Resort uden for Newport i Wales.

Undervejs deltager også politiske ledere og ministre fra en lang række andre lande - deriblandt Ukraine, Afghanistan, Pakistan, Sverige og Finland - i dele af møderne.

Dagsordenen er tæt pakket og rummer blandt andet:

* Ukraine. Lederne vil enes om en ny beredskabsplan, der rummer en række støttetiltag for Ukraine.

Der bliver blandt andet sendt flere soldater i rotation i de østligste Nato-lande, hvor man også vil placere militært udstyr, så reaktionstiden for en mobilisering forkortes. Der kommer også en styrkelse af Natos udrykningsstyrke, så en fortrop kan rykke ud på få døgn.

* Rusland. Hvordan definerer Nato sit forhold til Rusland? Der er ikke lagt op til en decideret aflysning af det formelle partnerskab, der er nedfældet i et dokument fra 1997. Men der er brug for nogle nye formuleringer af det aktuelle forhold.

* Afghanistan. Udgangen af 2014 er sat som punktum for 13 års kampmission i landet. Nato er næsten klar med en ny støtte- og rådgivningsmission, Operation Resolute Support. Men formalia og den endelige størrelse falder først på plads, når der er en ny afghansk regering på plads.

* Islamisk Stat. Udfordringerne fra den islamistiske gruppe i Irak og Syrien nær grænsen til Nato-landet Tyrkiet skal diskuteres. Der er ikke udsigt til store, konkrete beslutninger.

* Forsvarsbudgetter. Nato har en ikke-bindende målsætning om, at alle medlemslande skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Kun ganske få lande lever op til det, og USA er i stigende grad træt af at stå med broderparten af regningen for Nato-missioner.

* Kommende Nato-lande. Især Georgien tripper for at få klar plan for landets kommende optagelse i Nato. Det får landet ikke. Men der ventes en udstrakt hånd.